Nationalgalleriet for Kunst tildeles støtte

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har tildelt støtte til Nationalgalleriet for Kunst.

Offentliggjort

Nationalgalleriet for Kunst har modtaget to store bevillinger fra dels Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.

Begge fonde har nemlig tildelt støtte på 250.000 kroner, fremgår det i en pressmeddelelse.

- Bestyrelsen finder denne støtte helt særlig og afgørende for det videre arbejde med fundraising. En sådan helt usædvanlig stor økonomisk støtte fra kongehuset, er en stor opmuntring for bestyrelsens videre arbejde, med at søge projektet realiseret, fremhæver Nationalgalleriet for Kunst i meddelelsen.

Trecifret millionbeløb

Projektet arbejder med en finansieringsramme på cirka 200 millioner kroner, som bestyrelsen håber at opnå støtte til fra både nationale og internationale fonde og sponsorer.

- Det er fortsat bestyrelsens håb, at det egentlige byggeri kan igangsættes i 2022 og at Nationalgalleriet vil kunne slå dørene op for publikum i sensommeren 2025, lyder det.

Josef Motzfeldt er formand for bestyrelsen i Nationalgalleriet for Kunst.

Powered by Labrador CMS