Med Ammassalik i hjertet

Efter ganske få minutters samtale ved man, at barndommen i Grønland for Karin har været den bedste vuggegave, man kan forestille sig. Mange gange i vores samtale stråler Karin af glæde, når barndomsminderne dukker op i erindringen, og også mange gange bliver Karin rørt når hun fortæller.

Karin er datter af den navnkundige skonnertfører Niels L. Underbjerg og hustru Ketty. Familien boede i Ammassalik i 25 år. Fra 1950 til 1975. Udover at sejle i det store distrikt med Den Kongelige Grønlandske Handels togtefartøjer, tre forskellige blev det til i de 25 år, virkede Niels L. Underbjerg som kredsdommer. Om vinteren lå skibet indefrosset i havnen, og så var der jo tid til at passe kredsretten, når der var sager, der skulle behandles.

Niels L. Underbjerg har i to meget læsværdige bøger "Underdrejet" og "Ved solens Gæstested" skrevet om store og små oplevelser, og også om meget dramatiske oplevelser, som han og hans familie var en del af. L’et i navnet står for Larsen. Den kendte og berømte danske digter Thøger Larsen var Niels L. Underbjergs onkel. I bøgerne er der flere Thøger Larsen citater.

Alting har en pris

- Jeg har altid Grønland med mig, fortæller Karin i en meget spændende samtale i lejligheden i Ringe på Midtfyn.

Hun blev født i 1955. På det tidspunkt havde hendes forældre været i Ammassalik i fem år. Hun var nummer to af fire børn.

- Jeg husker så mange ting fra årene i Ammassalik, inden jeg som 13-årig blev sendt på kostskole for at fortsætte min skolegang i Danmark. Vores dejlige røde hus. Sneen. Hundene. Sejlturene om sommeren. Noget af det bedste jeg vidste, var at sidde i stævnen på ”Ejnar Mikkelsen”, når min far eller en fra hans meget dygtige besætning styrede skibet gennem isen.

- Lyden af skibet, der skubber isen med de mange farver væk, så skibet kunne komme igennem, glemmer jeg aldrig. Jeg glemmer heller aldrig, når besætningen lastede eller lossede i en af bygderne. Jeg fandt pilken frem og fiskede og fiskede. Det var ulke og uvakker, jeg fangede, som i skibets kabys blev til en dejlig suppe. De mange oplevelser, som jo dengang var min dagligdag er naturligvis en af grundene til, at naturen ligger så stærkt i mig.

Prisen for de dejlige år som barn i Ammassalik var at tre af familiens fire børn kom på kostskole i Danmark. Både for børnene og for forældrene var det en barsk omgang.

Fra Ammassalik til Sorø

Karin kom på Sorø Private Realskole. Var så velfunderet fra skolen i Ammassalik, at det aldrig gav problemer.

-Vi havde meget kompetente og engagerede lærere hjemme i Ammassalik, så jeg gik helt naturligt ind på mit alderstrin i Sorø. Ydermere havde vi i Ammassalik haft engelsk fra tredje klasse. Det havde børnene i Danmark på det tidspunkt ikke. En studentereksamen og en uddannelse som socialpædagog blev det til.

Og opvæksten i Østgrønland har givet Karin nogle gode redskaber i arbejdet.

- Min barndom i Ammassalik har helt klart betydet, at jeg er blevet rigtig god til at samarbejde og forstå folk med en anden kultur end den danske. Jeg tror også, at det skyldes bagagen fra Ammassalik, at jeg ikke hænger mig i bagateller. Til gengæld er jeg rigtig god til at vente. Det har jeg lært. Jeg undrer mig tit over, hvor travlt folk i Danmark kan have. Eller hvordan folk næsten kan gå i panik, hvis et tog eller en bus bliver aflyst.

For to år siden var Karin for første gang i 38 år tilbage i fødebyen.. Det var som deltager i Sommerskolen Tasiilaq.

- Det var på alle måder en fantastisk oplevelse, fortæller Karin og slår fast:

- Jeg var kommet hjem. Jeg var dybt berørt, og ikke mindst var jeg utrolig glad for at være sammen med børnene.