Ingen frivillige til at gennemføre NanuBørns julehjælp

Der bliver ingen julehjælp fra NanuBørn til familier i år, da der ikke er frivillige i bestyrelsen, der står klar til at forberede hjælpen i år.

NanuBørn kan ikke give den økonomiske hjælp til familier i år.
Offentliggjort

Der er ingen tid eller overskud til at gennemføre den populære julehjælp fra NanuBørn i år. Det meddler NanuBørn i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen i NanuBørn er skåret ned til to fra fire medlemmer i år. De to tilbageværende medlemmer i bestyrelsen jonglerer med hver med deres travle hverdag hvilket betyder, at der i år ikke bliver tid eller overskud til at uddele julehjælpen.

- Vi har søgt efter flere frivillige til NanuBørn i eget netværk, på NanuBørns hjemmeside samt sociale medier, men desværre uden held, siger bestyrelsesformand Mona Steenholdt i en pressemeddelelse.

Formand for foreningen, Mona Steenholdt forklarer i en pressemeddelelse, at det ene medlem i bestyrelsen på nuværende tidspunkt er i gang med at færdiggøre sin uddannelse, mens det andet medlem har to virksomheder som tager tiden.

Ærgerlig situation

Formanden i bestyrelsen, Mona Steenholdt oplyser til Sermitsiaq.AG, at over 250 familier, med samlet over 500 børn over hele landet modtog en julehjælp i form af gavekort sidste år.

Familierne bliver kontaktet ved hjælp af socialforvaltningen i de fem kommuner, der så udvælger familierne.

- Det er en virkelig ærgerlig situation, at vi ikke kan gennemføre julehjælpen i år. Vi er en lille forening, der arbejder for at hjælpe familier over hele landet. Men uden frivillige har vi simpelthen ikke tid til det nødvendige forberedelser, siger Mona Steenholdt til Sermitsiaq.AG.

NanuBørns julehjælp består i en gavekort til familier, der har svært ved at få juleøkonomien til at hænge sammen. På NanuBørns hjemmeside fremgår det, at beløbet er beregnet efter antal børn i hjemmet. NanuBørn budgetterer med 1.000 kroner per familier samt 500 kroner ekstra per barn i familien. Gavekortet giver familierne mulighed for at handle de mest basale ting ind til julen, såsom mad, juletræ eller gaver til børn.

Forening risikerer at drukne

Bestyrelsesformanden håber, at der fremover vil være flere frivillige, der kan tage sig at det tunge læs, som er forberedelser op til julemåneden. Uden indsamling og kontakt til virksomheder om donationer, er der nemlig ikke penge til gavekort til familier.

- Det er ærgerligt ikke at skulle afvikle julehjælpen i år, da der er mange, der håber på den støtte, vi normalt kan give. Særligt i år med prisstigninger, siger Mona Steenholdt.

- Vi har helt klart brug for flere frivillige, hvis NanuBørn kan fortsætte, siger hun.

Foreningen NanuBørn er baseret på frivilligt arbejde og har indsatser over hele landet.

Powered by Labrador CMS