IA-forslag: Etablér uddannelsessted for Inuit kulturen
Et nyt uddannelsessted kan være med til at få flere unge til at tage en uddannelse, mener Inuit Ataqatigiits Peter Olsen. Naalakkersuisut støtter forslaget om etablering af et uddannelsessted for Inuit-kulturen.
Der må etableres et uddannelsessted for Inuit-kulturen for at styrke samfundet.
Det mener Inuit Ataqatigiits Peter Olsen, som har stillet et forslag om etablering af et uddannelsessted, som skal fokusere på den praktiske og teoretiske lære om den traditionelle inuitkultur.
- Derved ville vi få mere viden om vore forfædres levevis og traditioner. Jeg er ikke i tvivl om, at dette kan være med til at styrke os på krop og sjæl, fremhæver han i sit forslag.
Flere unge i uddannelse
Peter Olsen vil derfor have Naalakkersuisut til blandt andet at undersøge, om skolen kan placeres under en allerede eksisterende uddannelsesinstitution.
- En del af undersøgelsen kan gå ud på at undersøge muligheden for om Knud Rasmussens Højskolea i Sisimiut eventuelt kan være egnet til sådan en institution. I byen findes allerede skolen for nationaldragten. Sisimiut er et hundeslædedistrikt, og i og med at højskolen er beliggende tæt på vandet, kunne dette sted være velegnet til undervisning i bygning af qajaq og qajaq-roning, siger IA-politikeren.
Naalakkersuisut støtter forslaget
Ifølge ham kan det kan være med til at få flere unge til at gennemføre en uddannelse:
- Undersøgelsen vil afdække om denne skole på sigt kan være med til at forebygge tendensen med frafald og manglende videreuddannelse.
Naalakkersuisut støtter forslaget og indstiller det til vedtagelse.