Pam Stach vil bryde med et udefrakommende blik på Grønlands natur. Derfor fotograferer hun den fra en udsædvanlig vinkel - nemlig helt tæt på.
Mange udefra bliver betagede af Grønlands storslåede natur. - Men det er jo vores hverdag. Så det er mere de små detaljer, som jeg gerne vil vise, siger fotograf Pam Stach. Derfor fotograferer hun naturen fra en lidt anden vinkel - nemlig helt tæt på.Foto: Oscar Scott Carl
Nogen gange behøver man ikke at tage langt væk, for at opdage noget nyt. Pam Stach skulle for eksempel ikke meget længere end et par skridt fra sit hjem, før hun sidste sommer så noget helt utroligt for aller første gang.
- Jeg havde hængt noget vasketøj op på altanten, som var fløjet væk, fortæller hun.
Pam Stach finder mange af sine blomstermotiver midt i byen. Her sidder hun med sit analogkamera blandt hvide og gule valmuer nær hjemmet i Qinngorput.Foto: Oscar Scott Carl
Nogen gange behøver man ikke at tage langt væk, for at opdage noget nyt. Pam Stach skulle for eksempel ikke meget længere end et par skridt fra sit hjem, før hun sidste sommer så noget helt utroligt for aller første gang.
Pam StachFoto: Oscar Scott Carl
Foto: Oscar Scott Carl
Pam Stach er træt af at høre folk bruge ordet "hårdfør" om blomsterne i Grønland. - Er blomster ikke hårdføre overalt? siger hun.Foto: Oscar Scott Carl
- Jeg havde hængt noget vasketøj op på altanten, som var fløjet væk, fortæller hun.
- Og så var den der, albino gederams, siger hun, og peger hen mod blomsten, der har hvide i stedet for de hyppigst sete rødviolette kronblade. Vi befinder os ved findestedet – lige ved hendes lejlighed i i Nuuk-bydelen Qinngorput.
Pam Stach er antropolog og fotograf, og lige nu udstiller hun på Nuuk Kunstmuseum. Som en del af udstillingen ’nuna-’ kan man der se hendes fotografier af Niviarsaq (på dansk: storblomstret gederams, red.) og andre grønlandske blomster. Gennem kameralinsen kommer hun helt tæt på de planter, der ellers kan være nemme at misse.
- Mange af vores blomster er ret små, siger hun. På hendes fotografier bliver blomsternes særkender forstørret op mange gange, og der åbner sig en helt ny verden af blade, støvtråde og stængler.
Annonce
- Man kan sige, at jeg tager billeder af blomster. Men faktisk vil jeg sige, at jeg tager billeder af farver, siger Pam Stach.
Foto: Oscar Scott Carl
Foto: Oscar Scott Carl
Pam Stach udstiller netop nu på Nuuk Kunstmuseum. Blandt de udstillede fotografier er et nærbillede af Grønlands nationalblomst, niviarsaq (storblomstret gederams).Foto: Oscar Scott Carl
Hun har fotograferet siden hun blev konfirmeret og fik sit første kamera i gave af sin stedfar. Nu er hun 41 år gammel, og der skal helst ikke gå en dag uden at hun får trykket på udløserknappen.
- Jeg fotograferer lidt efter samme princip som Marie Kondo (japansk oprydningskonsulent, red), siger hun.
- Det skal "spark joy" inden jeg tager et billede.
Over hendes skulder hænger et sort analogkamera af mærket Olympus i en strop. Pam Stachs motiv er naturen, og hun går ud i al slags vejr for at fotografere den. Mange af de blomster, som hun tager billeder af, er dog helt almindelige arter, som er lette at finde.
- Det kommer bag på mange, at mange af mine billeder er blevet taget langs med vejen, siger hun.
På den måde er Pam Stachs billeder ikke bare farveeksplosioner, men påmindelser om hverdagens skønhed. Som findes lige der, hvor vi plejer at suse forbi med 70 kilometer i timen.
Hårdføre blomster
Ved Pam Stachs lejlighed vokser også den blålilla gederams, og fotografen har lagt sig ned på knæ for at komme helt tæt på den. Hun stiller skarpt ved at dreje på objektivet, og fanger noget morgendug på kronbladet. Så lyder et mekanisk klik fra kameraet.
- Jeg vil gerne skabe en følelse af intimitet og nærvær med naturen, siger Pam Stach.
Og så vil hun bryde med et udefrakommende blik på Grønlands natur.
På udstillingen på Nuuk Kunstmuseum finder man Pam Stachs fotografier blandt værker fra museets samling, blandt andet af den danske Grønlandsmaler Emmanuel A. Petersen. Han er kendt for at male skønne landskabsmalerier af Grønland - hvor vejret altid er godt og den industrielle udvikling ikke har fundet sted.
Masser af folk fra udlandet kommer stadig til Grønland for at fotografere den storslåede natur. Særligt fjeldene og fangstkulturen.
- Så laver de en udstilling med National Geographic-agtige fotografieraf vores fangere og fiskere med titlen 'Piniartoq,' (fanger, red.) siger Pam Stach.
På et tidspunkt forhørte hun sig hos nogle gallerier i udlandet, om de kunne være interesseret i at udstille hendes naturbilleder.
- De sagde, at det ville blive svært for mig, fordi jeg ikke viser det Grønland, som folk kender og forventer at se. Det bliver jeg provokeret af, ærlig talt, siger hun.
Hun forstår godt, at mange fotografer vender objektivet mod naturen. Hun er jo også betaget af naturens storhed, siger hun.
- Men det er jo vores hverdag. Så det er mere de små detaljer, som jeg gerne vil vise.
Pam Stach er vokset op i Sverige, Danmark og Grønland. Efter en periode at have arbejdet i Paris, og læst sin kandidat ved Københavns Universitet, vendte hun i 2017 igen tilbage til Grønland hvor hun har boet lige siden. Det var da, at hun begyndte at gå ud i naturen for at fotografere den, og lærte dens tegn af kende.
Hun bruger ikke bare øjnene, men alle sanserne, når hun er ude i naturen. Lytter til mosset, der knaser, når det er tørt, og mærker blødheden, når det endelig har regnet.
Med sine fotografier vil hun gerne vise, hvor frodigt der faktisk også er i Grønland. For hun er træt af at høre Grønlands natur beskrevet som ”barsk” og ”hårdfør”.
- Jeg bryder mig faktisk ikke om de ord, siger Pam Stach og ræsonnerer:
- Er blomster ikke hårdføre overalt? Det er en udefrakommende måde at beskrive noget, der egentlig er ret banalt, som er, at planter tilpasser sig deres miljø, siger hun.
Stopper tiden
Gederams er den første plante som dukker op, når sneen har trukket sig tilbage. Men den er ikke kun en fryd for øjet, fortæller Pam Stach. Den kan også spises, og har en æbleagtig smag. Dem lige ved hendes hjem plejer hun dog at holde sig fra.
- Vi er trods alt inde i byen, siger hun.
Hun stryger et af blomstens kronblade. Den er lidt stormskadet, konstaterer hun. Det giver hende en følelse af lykke, når hun lærer om nye planter og kan genkende dem ude i naturen.
- Jeg er tryg her, siger hun om landskabet hun bor i.
- Selv når livet er hårdt, så består naturen, siger hun.
Fra sit hjem kan Pam Stach se til både fjeld og fjord – og holde nært øje med vegetationen. På hendes adresse findes der blandt andet også kæruld, strand-kamille og fjeld-valmue. På grønlandsk hedder de: Ukaliusaq, qaqortukulooq og sungaartorsuaq.
- Selvfølgelig kan jeg ikke huske navnene på halvdelen af planterne, siger hun.
Pam Stach går nemlig ikke så meget op i botanik. Interessen er mere eksistentiel. For når hun går helt tæt på, lægger mærke til de små detaljer og følger naturens cyklus, så finder hun ro.
- Hvis du lægger mærke til de små ting, så kan du bremse tiden lidt, siger hun.
Blandt blomsterne finder Pam Stach en lysebrun stilk. Det er en gederams fra sidste år, en påmindelse om at sommeren også vil gå på hæld i år.
- I går ringede min bror og sagde, at der kun var tre uger tilbage af sommeren, siger hun.
- Jeg fik helt stress på, der er så meget jeg gerne vil nå.
Nuna kan ses på Nuuk Kunstmuseum indtil 6. september 2026. Pam Stach har siden marts 2026 været ansat på museet som kurator. Inden da var hun blevet inviteret til at medvirke i udstillingen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.