Her kan du vinke til dronningen
Er man i København og har man tid, kan man se og vinke til dronning Margrethe flere steder i denne weekend

Dronning Margrethe bliver fejret efter alle kunstens regler, når hun lørdag og søndag fejrer 40 års jubilæum.
Her er en oversigt over, hvordan hun bliver fejret:
I dag lørdag har den kongelige familie været ved Roskilde Domkirke for at lægge en krans ved dronning Ingrids og Frederik den 9.'endes gravsted. Senere kørte dronning. Margrethe fra Amalienborg til Københavns Rådhus.
Og klokken 14.15 (dansk tid) træder regentparret ud på balkonen på Københavns Rådhus.
Senere i aften underholdes kongefamilien ved en festforestilling i DR's Koncerthus.
Her kan du se dronningen
I morgen søndag kan man se hende klokken 10 på Christiansborg, hvor hun har statsråd.
Christiansborg Slot klokken 10.40: Regering og Folketing overrækker gaver til dronningen.
Amalienborg klokken 12.00: Vagtskifte på Amalienborg, hvor den kongelige familie kommer ud på balkonen og vinker.
Amalienborg klokken 12.45: Kronprinsen er vært ved en middag for udenlandske gæster.
Christiansborg Slot klokken 15.00: Festgudstjeneste i slotskirken på Christiansborg Slot.
Christiansborg Slot klokken 20.00: Dronning Margrethe er vært ved en gallamiddag på Christiansborg for det officielle Danmark, udenlandske gæster samt familien.