Det grønlandske band Nanook står over for en lang rejse:
Bandet rejser på turné i Japan, hvor to vidt forskellige kulturer mødes gennem musik, fortællinger og fælles respekt.
Det grønlandske band Nanook står over for en lang rejse:
Bandet rejser på turné i Japan, hvor to vidt forskellige kulturer mødes gennem musik, fortællinger og fælles respekt.
Det skriver Nanook i en pressemeddelelse.
Turnéen byder på store koncerter samt besøg på radiostationer og skoler, hvor Nanook vil dele både deres musik og historier om Grønland. Interessen for det grønlandske band er stor i Japan, men bandet oplever at der også er interesse for det grønlandske kultur, mennesker og natur.
- Det er meget vigtigt for os i Nanook at vise vores smukke land og formidle den kultur, vi kommer fra. Den del har altid betydet meget for os. Vi er endnu mere stolte over vi kan komme rundt i verden og synge på vores egen sprog, siger Frederik Elsner.
Altid grønlandske sange
Nanook skal holde koncert i Tokyo i Japan ad to omgange. Det bliver den 25. og 26. februar i 2026.
- Det er en særlig milepæl for Nanook at stå på japanske scener som et band, der udelukkende synger på grønlandsk. Alligevel mødes musikken med nysgerrighed, åbenhed og dyb respekt fra publikum.
- Vi oplever en enorm respekt for mennesket og kulturen i Grønland. Det gør denne rejse endnu mere meningsfuld for os, siger Frederik Elsner.
Frederik Elsner oplyser, at Nanook ser frem til den lange rejse og til at give det japanske publikum en stærk og ægte oplevelse, hvor musik bliver broen mellem to verdener.
Nanook har netop været på en dansk turne, hvor bandet holdt 16 koncerter på 12 dage. Nanook har tidligere holdt en koncert i Japan i 2015.