UNNIA

Første april er en mulighed for at lave sjov

Nye produkter i Brugseni: aftensmad til 365 dage.
Offentliggjort

Første april er dagen for aprilsnar. Familier, naboer og virksomheder bruger ofte dagen til sjov og ballade. Hos AG har vi samlet fire sjove historier fra dagen.

Ring lige til dette nummer

– Hvordan har I narret folk på narredagen?

– Peter narrede sine mange storesøstre. Han bad dem ringe til et nummer og skrev til dem alle sammen, at de skulle ringe det op. De kom derfor til at ringe til den samme person, som blev meget forvirret, fortæller Paninnguaq Miunge til AG.

Peter og Paninnguaq Miunge med deres børn.

Hvordan reagerede hans storesøstre?

– Nogle grinede, mens andre kaldte ham Piitaaq og blev lidt irriterede, siger Paninnguaq Miunge.

Pilersuisoq i Qaanaaq “lukket” i påsken

– Da jeg kiggede på mine billeder, fik jeg idéen til at redigere et af dem med ChatGPT (kunstig intelligens, red.). Jeg valgte et billede af Pilersuisoq i Qaanaaqs åbningstider i påsken og ændrede det, så der stod, at der var lukket, fortæller Aqattannguaq Qaerngaaq, borger i Qaanaaq, til AG.

Billede redigeret ved hjælp af ChatGPT.

Der stod, at butikken ville være lukket fem dage i træk. Jeg lagde billedet op på min Facebook-side, så kun mine følgere kunne se det. Men folk begyndte at dele det videre på Facebook-siden “Qaanaaqs opslagstavle”.

Folk reagerede forskelligt, og nogle troede så meget på det, at de mente, medarbejderne i Pilersuisoq holdt fri hele påsken – ja, endda på hverdage.

Det hang også sammen med, at Pilersuisoq netop havde afsluttet deres status.

Da reaktionerne blev kraftigere, og nogle endda begyndte at tale om at fyre købmanden, valgte jeg at sige, at billedet var redigeret med ChatGPT, og at det hele var en aprilsnar. Jeg havde ellers tænkt mig først at afsløre sandheden dagen efter, fortæller Aqattannguaq Qaerngaaq med et grin.

Ansat som entertainer

Tøjbutikken Inuit Quality Clothes of Greenland har præsenteret entertaineren Piitannguaq Alaufesen som deres nye samarbejdspartner på Facebook.

Piitannguaq Alaufesen ansat som lagerarbejder og entertainer i butikken Inuit Quality Clothes of Greenland.

Derudover skriver de, at der vil være underholdning i butikken hver fredag.

Kød til 365 dage

Hvis du har manglet aftensmad til 14 dage eller en hel måned, er der gode nyheder, skriver Brugseni Nuuk.

Nye produkter i Brugsen, måltider til 365 dage.

Brugseni Nuuk har lanceret en pakke med middage til 365 dage, som nu er til salg for kun 12.999 kroner, skriver de på deres Facebook-side.

Powered by Labrador CMS