Asii om »aflysning« af Hans Egede-året: Jeg er ked af det

EKSTRA: Nyhedshjemmesiden Sermitsiaq.AG bringer frem til valget en række udvalgte artikler i fuld længde fra mediehusets to landsækkende aviser Sermitsiaq og AG. Det sker ud fra et publicistisk ønske fra ledelsens side om at tilføre vælgerne mest mulig viden og journalistik forud for valget den 6. april. Artiklerne fra aviserne vil ikke blive offentliggjort på nettet samtidig.

I sin nytårstale varslede Dronning Margrethe, at hun planlægger at rejse til Grønland til sommer blandt andet for at deltage i markeringen af 300-året for Hans Egedes ankomst til Håbets Ø uden for Nuuk.

Siden har et flertal i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq med borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) i spidsen besluttet, at det ikke bliver for kommunekassens penge, at der skal sættes særlig fokus på den historiske begivenhed – og dermed den norsk-danske biskop.

Pengene omdirigeret

Der var ellers oprindeligt afsat et betydeligt beløb til sagen.

Kovendingen ærgrer tidligere borgmester Asii Chemnitz Narup (IA), der – som AG kunne berette i seneste avis – er tilbage i politik med fuld kraft og de kommende uger vil kæmpe for at opnå valg til Inatsisartut.

– Jeg er faktisk ked af, at de penge blev taget af kommunens budget. Jeg mener fortsat, at vi mangler viden om vores egen historie, og med beslutningen fratog man os en oplagt lejlighed. Jeg tror ikke vi bliver klogere som mennesker eller som folk, ved at redigere i eller nedtone de dele af historien, som vi ikke bryder os om. 300-årsmarkeringen behøver jo ikke være en hyldest, men kan også være en velkommen lejlighed til kritisk refleksion.

I alt var der på kommunens budget afsat over to millioner kroner, foruden Hans Egede, var pengene også tiltænkt andre markeringer og jubilæer.

– Med Nuuk som hovedstad fik jeg lagt bevillinger ind til markering af særlige begivenheder, som betyder meget for Nuuks historie, forklarer Asii Chemnitz Narup og uddyber:

– Bevillinger til markeringen af 60 års dagen for forliset af Hans Hedtoft, opstilling af mindesten til ære for de håndværkere, der omkom i marts 1970 ved eksplosionen i blok 5 – og så beløbet til markering af 300 året for Hans Egedes ankomst til Håbets Ø i 1721.

En fælles fortælling

Sidste efterår blussede debatten om statuen på Hans Egede-fjeldet op, da den blev overhældt med maling.

Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam tog afstand fra hærværket, men var ude med en melding til grønlandske og danske medier om, at »Hans Egede var spydspidsen for koloniseringen af Grønland under en dansk konge«.

– Den her statue står på toppen af et bjerg og nærmest vogter over Nuuk, og det symboliserer i sidste ende den koloniale vold, udtalte hun og ytrede ønske om at sende statuen på museum.

Siden blev der gennemført en internet-baseret folkeafstemning i kommunen. 961 borgere stemte for at beholde statuen, 600 at den skulle fjernes. Deltagelsen i undersøgelsen var minimal, da altså kun 1500-1600 deltog ud af de cirka 23.000, som havde mulighed for det.

Asii Chemnitz Narup betoner, at hun naturligvis ikke mener, markeringen af 300-året skal ses som en besyngelse af koloniseringen og Hans Egedes rolle i den. Slet ikke.

Tid til selvrefleksion

Håbet var, at markeringen i stedet kunne være et afsæt for selvrefleksion og at fortiden blev brugt til at forstå nutiden.

- Formålet med de oprindelige bevillinger var en fortælling om det samfund Hans Egede mødte for 300 år siden. Hvad levede de af, hvad spiste de, hvordan underholdt de sig selv og hinanden?

– Anledningen skulle, i min optik, bruges til, at vi alle fik viden og indsigt i vores egen historie gennem en folkelig tilgang.

– I det beslutningsoplæg, der blev lagt frem for kommunalbestyrelsen, stod det tydeligt beskrevet, at markering/festligholdelse af den kristne mission var en opgave for menighedsrådet og Naalakkersuisut for kirker, understreger hun.

Da Charlotte Ludvigsen offentliggjorde nyheden om, at pengene til Hans Egede-markeringen blev trukket tilbage i slutningen af januar, lod hun forstå, at kommunalbestyrelsen »hellere vil bruge pengene på at hylde vores egen kultur«. Hun oplyste til KNR, at midlerne konkret vil blive brugt på byudsmykning og på at markere Nuuks grundlæggelse i 2028.