Åndemaneren møder Hans Egede
Makka Kleist på scenen i ”koloniherrernes kulturelle højborg” – ”en ære og på tide, at der er plads til os”, siger hun, der er første grønlandske skuespiller på Det Kgl. Teater.
Makka Kleist kikkede i gamle numre af AG tilbage til 1861, da hun skulle hente inspiration til sit nyeste teaterstykke Præsten og Åndemaneren.
Hun studerede Hans Egedes dagbog for at sætte sig ind i den dansk-norske missionærs tankegang.
- Der er en masse, masse beretninger i AG skrevet af grønlændere, hvis forældres forældre har mødt Hans Egede. Det er gamle fortællinger, som bygger på, at folk begyndte at skrive allerede tilbage i 1700-tallet.
- Ved at læse de beretninger fik jeg forståelse af, hvad folk mente om Hans Egede. Og hvordan nogen opponerede, fordi de syntes, hans tro var mærkelig, fortæller Makka Kleist.
Hun har skrevet teaterstykket om mødet mellem to mennesker med vidt forskellige livsanskuelser.
- Det er nærmest som to paralle universer, som mødes og diskuterer livssyn. Der er så stor forskel på kristendom og den gamle inuit-tro. I kristendommen siger man: du skal holde nallerne fra andres ting. Du må ikke begære din næstes hus. Vi inuit har delt gaverne fra Havets Moder. Ansvaret i kristendommen overlades til Gud. Han er god. Han ved bedst. I den gamle inuit-verden havde åndemaneren et stort ansvar.
- Jeg lader Hans Egede møde en åndemaner. De to diskuterer og udveksler synspunkter. De har temperament begge to, fortæller Makka Kleist.
Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan downloade og købe herunder: