Aqqalu Jerimiassen om 2025: Historisk politisk skifte
Politisk overraskelse, uafsluttet veterinærkamp og heftige debatter. Sådan opsummerer Atassuts formand Aqqalu Jerimiassen 2025. Hvad står øverst på listen i 2026? Sermitsiaq har spurgt ham.
Aqqalu Jerimiassen på sit kontor i Inatsisartut.Foto: Oscar Scott Carl
Arnaq NielsenArnaqNielsenJournalist
Offentliggjort
Når så mange ting er sket i vores land i løbet af året, kan det være svært at pege på det, man husker bedst fra 2025. Aqqalu Jerimiassen har dog et klart svar.
- I 2025 vil jeg huske, at vælgerne i Grønland besluttede at gennemføre en større politisk ændring. Det kom som en overraskelse for mange, og det er en begivenhed i vores politiske historie, som uden tvivl vil blive husket fremover, siger Aqqalu Jerimiassen.
ÅRET DER GIK
Henover julen udgiver vi en række artikler på baggrund af spørgsmål, som er sendt til alle partiformænd.
Serien giver et samlet overblik over årets politiske højdepunkter, udfordringer og planer for fremtiden set fra partiformændenes synspunkt.
Når så mange ting er sket i vores land i løbet af året, kan det være svært at pege på det, man husker bedst fra 2025. Aqqalu Jerimiassen har dog et klart svar.
- I 2025 vil jeg huske, at vælgerne i Grønland besluttede at gennemføre en større politisk ændring. Det kom som en overraskelse for mange, og det er en begivenhed i vores politiske historie, som uden tvivl vil blive husket fremover, siger Aqqalu Jerimiassen.
Året har været fyldt med store begivenheder, som undskyldningen til ofrene for spiralsagen, Grønlands øgede internationale opmærksomhed og to valg, både til Inatsisartut og kommunerne om foråret, og det har skabt en strøm af heftige debatter i samfundet.
- Det mest udfordrende har været, at vreden fylder meget, når uretfærdigheder eller tidligere hændelser diskuteres, og at man bruger falske beskyldninger og går efter personen. Det synes jeg selv er trist. Det kan være svært, især når vrede og følelser vejer tungere end ansvar og fakta i diskussionerne, forklarer han.
Årets op og nedture
Annonce
Hvilken opgave
nåede du ikke at blive færdig med i år?
- Noget af det, jeg ikke nåede i år, er at sikre, at vi
fik overtaget veterinær- og fødevareområdet. Det er en kompleks opgave, som
kræver omhyggelige og velovervejede forhandlinger, og derfor blev det ikke
afsluttet i år, siger Aqqalu Jerimiassen.
Hvad synes du, at
du er mest lykkedes med i år?
- Jeg har været meget tilfreds med, at Atassut har gjort
fremskridt under valgkampen, især med flere unge, der stillede op. Jeg synes
også, det er lykkedes godt, at Inatsisartut besluttede, at der skal laves
planer om at renovere kirkerne, hvilket jeg ser som en vigtig beslutning for
vores kulturarv.
Fokus på 2026
Når han kigger fremad, er der især én opgave, der står øverst på listen: At lette hverdagen for forældre, især enlige forældre, som kæmper økonomisk.
- En af de vigtigste opgaver næste år bliver at sikre, at forældre får en mere overkommelig hverdag. Mange har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så jeg vil arbejde på en reform, der kan lette deres situation, for eksempel gennem personlige fradrag, siger han.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.