erhvervsudvikling
Vinterturisme til Qeqertarsuaq
Qaasuitsup Kommunia vil sammen med private operatører tiltrække turister til Diskoøen med skicenter og hytter i fjeldet. Ny turismestrategi for området forventes klar til marts
Den kommende skilift i Qeqertarsuaq er ikke kun en gave til de 30 medlemmer af skiklubben DSP på Diskoøen.
Skiliften er første skridt i en omfattende turismesatsning, der på sigt vil skabe vækst og arbejdspladser i byen.
Det siger direktør for Erhverv og Arbejdsmarked i Qaasuitsup Kommunia, Hans Peter Lennert efter at det i sidste uge kom frem, at projektet med etablering af lift, indkøb af pistemaskine samt tilhørende planer forventes at løbe op i 5,82 millioner kroner.
Private aktører
Et beløb, der er noget højere end de 600.000 kroner, der i første omgang var sat af til skiliften.
- Planen er, at vi i samarbejde med private aktører skal opbygge et skicenter med mulighed for både alpinski, ekstremski og langrendski og med overnatningsmuligheder i fjeldet, der kan tiltrække turister
til Qeqertarsuaq.
- Vi har allerede en del sommeraktiviteter med vandreture og hun deslædekørsel på gletsjeren, men vi skal udvikle vintersæsonen til glæde for både indbyggerne i Qeqertarsuaq og turistaktørerne, siger Hans Peter Lennert, der selv bor på Diskoøen.
Læs nyheder fra Qeqertarsuaq her
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her: