Tuukkaq Trawl vil bygge ny fiskefabrik og købe skib

Carl Christensens og Robert Møllers nye fiskeriselskabsatser på en stor licens på torsk ved Østgrønland.Lykkes det, køber selskabet fiskefartøj og bygger ny fabrik iSyd- eller Østgrønland.

Hvis Tuukkaq Trawl fårlicens til torskefiskerii Østgrønland vilselskabet byggefiskefabrik enten i Østeller Sydgrønland.
Offentliggjort

– Hvis Naalakkersuisut tildeler os en licens på 7.500 tons torsk ved Østgrønland, så køber vi et fiskefartøj og bygger en ny fiskefabrik.

Det siger den kapitalstærke og erfarne grønlandske erhvervsmand Carl Christensen, der er hovedmand bag det nystiftede Tuukkaq Trawl til Sermitsiaq.

Carl Christensen ejer 70 procent af aktierne, mens hans forretningspartner Robert Møller ejer 30 procent. Tuukkaq Trawl er hjemmehørende i Nuuk og har en aktiekapital på 400.000 kroner.

Den nye fabrik kommer formentlig til at ligge et sted i Syd- eller Østgrønland. Men før licensen er i hus, vil Carl Christensen ikke røbe hvor og hvor mange millioner, der skal investeres i forbindelse med hans og Robert Møllers opsigtsvækkende planer.

– Vi kigger efter, hvad der er af muligheder og bygger den fabrik, hvis vi får licensen. I øjeblikket arbejder vi hårdt på at købe et egnet fartøj, tilføjer Carl Christensen.

Naalakkersuisut har besluttet at reservere en torskekvote på 7.500 tons i 2023 ved Østgrønland til en ny aktør i fiskerierhvervet. Hertil kommer, at den nye aktør vil få en kvote på 400 tons rødfisk.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS