En gruppe af turistaktører og potentielle investorer vil udvikle området mellem lufthavnen og skicentret til en helårsdestination for sport, friluftsliv, events og rekreative aktiviteter til glæde for både turister og lokale borgere.
Arkitekt- og rådgivningsfirmaet PILU A/S (tidligere TNT Nuuk) har udarbejdet idéoplægget til projektet "Sisorarfiit Park".Illustration: TNT Nuuk Arkitekter
Der er behov for flere hoteller og aktiviteter til det stigende antal turister i Nuuk.
Det mener en række turistaktører, der er gået sammen om at etablere et stort nyt resort og aktivitetsområde nær lufthavnen i Nuuk og i tæt sammenhæng med Sisorarfiit skicenter med henblik på at udvikle en destination.
Projektet er opstartet af de lokale investorer Klaus og Anita Iversen, som ejer Hotel Aurora og den erhvervsdrivende fond Sisorarfiit, der står for skicentret samt arkitekt- og rådgivningsfirmaet PILU A/S, der også har en grund til hotelbyggeri ved liften.
De samarbejder med en række potentielle investorer herunder Nalik Ventures, Danmarks Eksport- og investeringsfond (EIFO) og PT Capital, der er en kapitalfond med base i Anchorage, Alaska. Sidstnævnte er særlig kendt for at skaffe kapital til turistprojekter i særdeleshed til hoteller i arktiske egne herunder Alaska, Canada og Island.
Der er behov for flere hoteller og aktiviteter til det stigende antal turister i Nuuk.
Det mener en række turistaktører, der er gået sammen om at etablere et stort nyt resort og aktivitetsområde nær lufthavnen i Nuuk og i tæt sammenhæng med Sisorarfiit skicenter med henblik på at udvikle en destination.
Projektet er opstartet af de lokale investorer Klaus og Anita Iversen, som ejer Hotel Aurora og den erhvervsdrivende fond Sisorarfiit, der står for skicentret samt arkitekt- og rådgivningsfirmaet PILU A/S, der også har en grund til hotelbyggeri ved liften.
De samarbejder med en række potentielle investorer herunder Nalik Ventures, Danmarks Eksport- og investeringsfond (EIFO) og PT Capital, der er en kapitalfond med base i Anchorage, Alaska. Sidstnævnte er særlig kendt for at skaffe kapital til turistprojekter i særdeleshed til hoteller i arktiske egne herunder Alaska, Canada og Island.
Amerikansk investor
Nalik Ventures har tidligere arbejdet tæt sammen med teamet fra PT Capital, og blandt andet bragt repræsentanter fra både den offentlige og private sektor til Juneau, Hoonah, Anchorage, Seward og Whittier i Alaska, hvor de har mødt iværksættere, regeringsledere og ledere fra Alaska Native Corporations.
Derudover har ansatte fra PT Capital været i Grønland og mødt lokale aktører for at forstå de investerings- og kompetencebehov, der kan bidrage til at udvikle økonomiske muligheder i Grønland.
Annonce
I et brev til departementet for boliger, infrastruktur, yderdistrikter og beredskab, giver direktør for Nalik Ventures, Peter Christiansen udtryk for, at Nalik Ventures værdsætter samarbejdet med PT Capital og anerkender, at "de har været værdiskabende partnere i de mange lande og lokalsamfund, hvor de har valgt at engagere sig."
Investeringer til skicentret
Ifølge Klaus Iversen fra Hotel Aurora kan private investeringer været med til at løfte meget af det, vi alle har glæde af i Grønland som for eksempel skicentret, der godt kunne bruge flere lifte måske endda en gondolstation og flere pister.
– Der er så meget, at private investeringer kan være med til at løfte for alle. Men det kræver jo, at man ser positivt på investeringer udefra, siger Klaus Iversen, der har tanker om at bygge et firestjernet hotel med i alt 104 værelser tæt ved skiliften.
PILU A/S oplyser, at der er tale om et vejledende illustrationsmateriale i relation til en helhedsplan og at der - hvis der er fortsat opbakning til projektet - skal udarbejdes egentlig projektmateriale for de enkelte tiltag.Illustration: PILU A/S
I projektet er der givet byggetilladelse fra Kommuneqarfik Sermersooq til hotellet, der formentlig kan igangsættes, hvis der er politisk opbakning til det.
Promenade fra lufthavn til Sisorarfiit
Planen med det nye rekreative område - Sisorarfiit Park - er stadig på idé niveau.
Men i visionsoplægget, der er udarbejdet af TNT Nuuk Arkitekter i marts 2026, er der forslag om at udvikle området til en helårsdestination for sport, friluftsliv, events og rekreative aktiviteter.
Blandt de centrale forslag er en gennemgående gangbro eller promenade fra lufthavnen til Sisorarfiit og baglandet, der skal forbinde de forskellige aktivitetsområder og skabe nye mødesteder.
Forslaget opdeler området i fire funktionelle områder: Et vinterområde ved skicentret. Et parkområde til events, sport og fællesaktiviteter. Et urbant strandområde ved lagunen og endelig en parkour-zone.
Klatrevæg og kajakpolo
Ifølge planen skal der om sommeren være mulighed for at dyrke kajakpolo og wakeboarding på lagunen. Dertil skal der etableres en skatepark og en pumptrack til cykling. Der skal også bygges en 20 meter høj klatrevæg samt legepladser.
Der skal også være mulighed for at dyrke udendørs fitness, se film i en udendørs biograf og være til koncerter og arrangementer.
Om vinteren omdannes området med henblik på skiløb og snowboarding på pister og i snowpark. Der skal etableres ny gondol og børnelift og så skal hele skiområdet udbygges. På lagunen skal der være skøjtebane, og så skal der også etableres nye langrendsruter i området. Der skal også være plads til snescooter-arrangementer og andre vinterevents på pladser og scener. Og endelig er der planer om at etablere saunaer og ildsteder i tilknytning til lagunen.
I oplægget er der også taget højde for, at man skal begrænse lysforureningen fra området, så der fortsat er mulighed for at opleve stjernehimmel og nordlys.
Klaus Iversen pointerer, at der endnu blot er tale om et oplæg til, hvordan området kunne se ud, og hvilke investorer der kunne tage nogle af de tunge investeringer.
– Lokale erhvervsdrivende er velkomne til at byde ind på aktiviteterne, siger Klaus Iversen og tilføjer, at projektet også er for byens borgere, men at det er penge fra turismen, der kan være med til at løfte niveauet for alle.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.