Sermeq Helicopters: Qaqortoqs lufthavn er en markant opgradering 

Forsinkelser og pendlertrafik prægede starten, men i dag samler den nye lufthavn i Qaqortoq hele Sermeq Helicopters under ét tag. CEO Pilu Nielsen kalder flytningen for en markant opgradering.

Selvom mangel på lufthavnspersonale i perioder begrænser åbningstiderne, er Sermeq Helicopters kommet godt i mål med lufthavnsflytningen.
Offentliggjort

Det har ikke manglet på udfordringer undervejs for helikoptercharterfirmaet med base i Qaqortoq, som er den primære udbyder af helikopterture, der blandt andet giver nem adgang til at opleve Sydgrønland for turister. For kort tid siden måtte Sermeq Helicopters beklage over for deres kunder på facebook:

INFORMATION:

Det har ikke manglet på udfordringer undervejs for helikoptercharterfirmaet med base i Qaqortoq, som er den primære udbyder af helikopterture, der blandt andet giver nem adgang til at opleve Sydgrønland for turister. For kort tid siden måtte Sermeq Helicopters beklage over for deres kunder på facebook:

INFORMATION:

- Hangarbyggeriet i Qaqortoq Lufthavn er desværre forsinket, derfor er vi ikke flyttet adresse endnu.

- Vi parkerer stadig helikoptere i den gamle heliport, men vi må ikke operere med passagerer derfra. Da vi heller ikke har kontorfaciliterer ved lufthavnen endnu, skal vi flytte til/fra lufthavnen hver morgen og aften.

- Vi regner med at have bedre overblik i løbet af næste uge, og håber på afklaring snarest!

- Vi beklager de gener det medfører for vores kunder og håber på forståelse, skrev Sermeq Helicopters på deres facebook-side. 

Hangarbyggeriet var forsinket, passagerer måtte ikke tages med fra den gamle heliport, og medarbejderne mængede sig hverken med kontor eller faste rammer i den nye lufthavn. Det betød daglig pendlertrafik morgen og aften for overhovedet at få helikopterne i luften.

Men spoler man tiden frem til i dag, er tonen en helt anden hos selskabets CEO.

- Vi har fået kontorfaciliteter ved lufthavnen, alt er samlet nu, i lufthavnen. Før var kontoret i Qaqortoq Heliport, og mekanikere i Narsarsuaq, nu er de samlet her i Qaqortoq Lufthavn, fortæller CEO af Sermeq Helicopters Pilu Nielsen.

Direktør for Sermeq Helicopters, Pilu Nielsen, glæder sig over den nye hverdag, hvor både kontorfolk og mekanikere endelig er samlet under ét tag i Qaqortoq Lufthavn i stedet for at være spredt i regionen.

Flytningen har ikke bare givet nye vægge; den har samlet hele virksomheden. Hvor kontoret før lå i Qaqortoq Heliport, og mekanikerne holdt til i Narsarsuaq, arbejder alle nu under samme tag. Selvom turen ud til hangarerne tager en smule længere tid i det daglige, er det intet mod de logistiske fordele, samlingen giver.

Tåge og bemandingsudfordringer

Hvis man vil forstå, hvorfor den nye lufthavn er en revolution for luftfarten i Qaqortoq, skal man bare kaste et blik på de sociale medier. På et billede, som Sermeq Helicopters lagde på deres Facebook-side den 9. juni, ser man Qaqortoq by fuldstændig dækket i en tæt, hvid dyne af havnetåge. Men kigger man på den nye lufthavn, er himlen skyfri. Og netop den forskel vækker stor begejstring hos direktøren.

- Det bedste er, at vi slipper for tågen. Som vi viser på vores Facebook-opslag fra den 9. juni, kan Qaqortoq by være pakket ind i tyk tåge, mens lufthavnen har fuldstændig klar sigt. Der er tågefrit stort set hver morgen, og det er simpelthen fantastisk. Det betyder, at vi nu kan operere fra tidlig morgen til sen aften, fortæller Pilu Nielsen.

Selvom luftrummet nu skal deles med store, fastvingede fly, har det ikke skabt sved på panden hos piloterne. Koordinationen med det nye flyveledertårn kører fuldstændig som i Narsarsuaq, og security-procedurer minder om dem, man kender fra Nuuk. Men helt uden udfordringer har det dog ikke været at flytte ind i et topmoderne lufthavnsbyggeri.

- Det der tager længst tid det er at lære procedurerne i den nye lufthavn.

- Der har været udfordringer med bemandingen i lufthavnen. På grund af personalemangel har det været svært at få godkendt anmodninger om åbning uden for de almindelige åbningstider. Jeg tror desværre, det er et generelt problem i hele landet, og ikke kun her, at man mangler arbejdskraft, forklarer Pilu Nielsen.

Manglen på arbejdskraft betyder nemlig, at Sermeq Helicopters i perioder har haft svært ved at få godkendt anmodninger om at holde lufthavnen åben udover de almindelige åbningstider. En udfordring, direktøren dog understreger, er et generelt problem i hele landet og ikke isoleret til Qaqortoq.

Det omskiftelige vejr i Sydgrønland driller mindre nu. De nye indflyvningssystemer gør det muligt for Sermeq Helicopters at flyve i lavere skyhøjder end i Narsarsuaq.

Derudover mærker selskabet også synergien med den øvrige internationale trafik. Icelandair flyver nu til Qaqortoq flere gange om ugen, hvilket giver en langt bedre logistisk rød tråd end de tidligere to ugentlige afgange til Narsarsuaq.

Økonomisk har skiftet ikke rystet budgettet, da lufthavnstaksterne er de samme på tværs af landet. Og ser man på det samlede regnskab over den nye hverdag, er direktøren ikke det mindste i tvivl, når han gør status over flytningen.

- Det er helt klart en opgradering, svarer Pilu Nielsen da han bliver adspurgt om lufthavnsflytningen har givet Sermeq Helicopters den logistiske opgradering eller nedgradering.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS