Grønlandske delikatesser

Se billeder: Grønlandsk iværksætter leverandør til Kongehuset

Allan Chemnitz fra Greenland Food leverer rejer til Kongeskibet Dannebrog

Allan Chemnitz på vej om bord på Kongeskibet Dannebrog
Allan Chemnitz med det nye produkt
Gung GO fås i to varianter, med reje- eller græskarfyld
Kokken Bobby Ritnagong i gang med at producere kuglerne til Kongeskibet
Gung GO fås i to varianter, med reje- eller græskarfyld Christina KabelKokken Bobby Ritnagong i gang med at producere kuglerne til Kongeskibet Christina KabelAllan Chemnitz på vej om bord på Kongeskibet Dannebrog Greenland FoodAllan Chemnitz med det nye produkt Christina KabelGung GO fås i to varianter, med reje- eller græskarfyld Christina KabelKokken Bobby Ritnagong i gang med at producere kuglerne til Kongeskibet Christina KabelAllan Chemnitz på vej om bord på Kongeskibet Dannebrog Greenland FoodAllan Chemnitz med det nye produkt Christina Kabel
Offentliggjort

Det var bogstaveligt talt en god investering at deltage i Food Festivalen i Århus tidligere på måneden, hvor en række grønlandske producenter var repræsenteret.

Det må den grønlandske iværksætter Allan Chemnitz, der står bag virksomheden Greenland Food, sande.

Han står bag et nyt produkt ‘Gung GO’, der er kugler med reje- eller græskarfyld, som de besøgende kunne smage. Og i forbindelse med festivalen producerede virksomheden over 10.000 kugler.

Prins Henrik
Blandt de besøgende var prins Henrik. Og det førte til, at Kongehuset blev den første kunde, som bestilte i alt 300 ’Gung GO’.

- Der var en herre fra Kongeskibet Dannebrog, som ringede efter messen og ville høre, om vi kunne levere Gung Go-kugler til en reception på Dannebrog?! Allerede nu på lørdag?! Først troede jeg, det var en joke, men så fik vi ellers travlt, fortæller Allan Chemnitz, der i en fart skulle skaffe råvarer.

Leverede selv
Kuglerne og saucen til Kongeskibet blev de færdige med fredag aften ved 19-tiden, så blev kuglerne lynfrosset. Og lørdag kørte Allan Chemnitz så ind på Holmen i frysebilen og afleverede selv delikatesserne til Dannebrog.

- Det er da lidt spændende at vores allerførste rigtige bestilling og kunde er Kongehuset. Vi ved ikke engang, hvad det er for en reception, de skal bruges til. Kun at de er 40 personer, og at de skal bruges som en appetizer. Men jeg har lavet en udførlig beskrivelse af, hvordan kuglerne skal laves i ovnen, eller steges i olie. Og fortalt om historien med grønlandske råvarer bag, forklarer Allan Chemnitz.

Læs også: Se billeder: En bid af Grønland i Århus

Sælger grønlandske delikatesser fra sin bil

Se fotos i bunden af artiklen.

Powered by Labrador CMS