Så kom borgermødet om uran endelig til Narsaq

Borgermøderne om uranudvinding på Kuannersuit (Kvanefjeldet) er kommet i stand på vegne af naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, naalakkersuisoq Andreas Uldum og naalakkersuisoq Mala Høy Kúko, som er politisk ansvarlige henholdsvis for erhverv og arbejdsmarked, for råstoffer samt for miljø og natur, og tilbydes til interesserede borgere, der søger oplysning om uran.

Borgermøderne holdes uden politisk deltagelse. De er tilrettelagt med henblik på at give borgerne i de besøgte byer og bygder mulighed for at høre om efterforskning og udnyttelse af uran, og foredragsholderne er erfarne forskere med mange års erfaring inden for deres respektive områder som geologi, miljøbeskyttelse, stråling og minedrift.

Anne Merrild Hansen fra Aalborg Universitet og seniorforsker Kristine Thrane lagde ud med at fortælle om mineralerne uran, thorium, sjældne jordarter, og ikke mindst om steenstrupin, samt om hvor stort indholdet er i kvanefjeldet.

Derefter var det chefkonsulent Per Kalvig, der talte om affaldsprodukterne, de såkaldte tallings, der skal pumpes over i Taseq søen.

Han gjorde opmærksom på, at dette skulle ske forsvarligt, og at der vil blive bygget to store dæmninger ved søen for at holde på det forurenede vand.

Koncentratet af de sjældne jordarters mineraler (såkaldte REE) vil efter udvindingen blive sendt til Kina for at blive færdig udvundet der, da netop Kina er specialister i denne proces.

Radiokemiker Violeta Hansen fortsatte derefter med at fortælle om strålingen fra de uranholdige mineraler, som hun sagde, ikke ville være overvældende stor. Med hensyn til indånding af radioaktivt støv, ville det meste komme ud af kroppen på naturlig vis med afføringen.

Det er planlagt att selve uranproduktionen skal foregå ved minen, de endelige aftagere af denne produktion er endnu ikke bestemt.

Seniorforsker Gert Asmund, der har mange års erfaring med netop kvanefjeldet, fortalte om basisk vand, støvproblemer, radon samt kemiske og fysiske processer.

Han oplyste, at radon forurener, men kan opbevares sikkert under vandet i søen, hvor den hurtig vil blive nedbrudt.

Til gengæld skal der føres et nøje opsyn med de to store dæmninger ved Taseq søen, der bliver op til 37 meter høje, så vandet ikke kommer ud, da det vil være meget forurenet.

Angående husdyrhold var der endnu ikke lavet støvberegninger, men der skal laves acceptable løsninger på eventuelle miljøproblemer, før en tilladelse bliver givet.

Indtil videre henviser man til beregningerne ved Kringlerne, hvor der ér lavet beregninger om støvindholdet i græs og planter. En undersøgelse vil blive udført senere ved Kvanefjeldet.

Til sidst var der spørgsmål fra de omkring 75 til 80, der var mødt op.

Et par enkelte borgere gav udtryk for, at de overhovedet ikke var bange for en kommende minedrift.

Men de fleste spørgsmål drejede sig om sundhed og miljø. Bjarne Egede var bekymret for drikkevandet, og Ane Petersen ville have en befolkningsundersøgelse nu, så resultatet kunne sammenlignes med senere undersøgelser, efter at minen er kommet i drift.

Der blev også spurgt om opbevaringen af tallings i Taseq søen var forsvarlig, hvortil Gert Asmund svarede, at der var flere mulige søer, der kan benyttes, men at Taseq søen er udvalgt, som den bedst egnede depot-sø.

Mariane Paviasen mente, at Narsaq befolkningen bør stemme om minen, hvilket blev afvist, da eksperterne mente, det var et politisk spørgsmål. Ligeledes blev et spørgsmål om muligheden for, at uran fra Kvanefjeldet kunne bruges til våben, afvist med samme begrundelse.

Et tv-hold fra KNR lavede reportage fra mødet, som senere vil blive sendt, sandsynligvis i Qanorooq.