Røde tal på bundlinjen: Storentreprenør kæmper med at få styr på økonomien
Byggevirksomheden MT Højgaard Grønland kæmper i disse år med underskud trods det økonomiske opsving i Grønland. Den nye topchef Torben Nielsen er i gang med at rydde op, og sætte pejlemærkerne til en mere strømlinet forretning.
For andet år i træk har anpartsselskabet MT Højgaard Grønland røde tal på bundlinjen, altså underskud.
Trods et fortsat højt aktivitetsniveau med mange projekter i bygge- og anlægsbranchen har landets største entreprenør målt på omsætning, svært ved at få det økonomiske opsving omsat til indtjening på bundlinjen.
Det skriver Sermitsiaq.
I 2021 fik den danske entreprenørkæmpe MT Højgaards stærkt voksende grønlandske selskab således et underskud efter skat på knapt 4,2 millioner kroner mod et underskud på 341.000 kroner i 2020.
Sidste år leverede MT Højgaard Grønland en rekordomsætning på 432 millioner kroner mod 233 millioner kroner året før. Men 2021-resultatet var, målt på bundlinjen, det ringeste resultat i de seneste 12 år.
MT Højgaards næststørste konkurrent på det boomende grønlandske marked, Permagreen, leverede sidste år et beskedent overskud på fire millioner kroner ud af en omsætning på 406 millioner kroner. Året før var der underskud i Permagreen, som kontrolleres af Danmarks største entreprenør Per Aarsleff.
Oprydning
I ledelsesberetningen i 2021-regnskabet, betegner MT Højgaard resultatet som utilfredsstillende. Selskabet havde forventet et bedre resultat end året før.
Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du kan få adgang til her.