Råstofdepartement: Mere åbenhed om ansøgere

Miljøorganisationen Noah undrer sig i sidste uges avis over, hvorfor offentligheden ikke må få indsigt i, hvilke råstofselskaber, der har ansøgt om en efterforskningstilladelse i Grønland. Først når selskabet eventuelt har fået en tilladelse, bliver navnet offentliggjort. Det skriver avisen Sermitsiaq.

I Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked henviser man i første omgang til de standardvilkår, der er for ansøgning af efterforskningstilladelser. Standardvilkårene har samme status som bekendtgørelser og er dermed lovmedholdelige det vil sige, at det er regler, som myndighederne skal følge.

Åbenhed påvirker værdien

Begrundelsen for at hemmeligholde navnet på ansøger er, ifølge departementschef Jørgen Hammeken-Holm, at råstofbranchen er en meget økonomisk spekulativ branche, og at næsten alle efterforskningsselskaber er registreret på forskellige børser rundt omkring i verden for løbende at kunne rejse kapital til den videre efterforskning. Derfor kan oplysninger om ansøgningsforhold inden godkendelse påvirke værdien og kurserne på kort sigt - både positivt og negativt.

– Det er en regel og en praksis, som strækker sig langt tilbage i tiden. Muligvis en beslutning, som Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har været med til at indføre, lyder det videre.

Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i Grønland blev oprettet i 1979 i forbindelse med vedtagelsen af hjemmestyreloven. Rådet blev oprettet for at sikre fælles beslutningskompetence på råstofområdet i Grønland. Rådet blev nedlagt i 2010 i forbindelse med Grønlands overtagelsen af råstofområdet efter Selvstyrets indførelse i 2009.

Læs hele historien i avisen Sermitsiaq. Få adgang her:

Sermitsiaq Uge 23 2020

Klik her for at læse