RAL ejer containerne
Royal Arctic Lines containere kan ikke bruges til eksport, og de store oceangående rederier vil ikke sende containere til Grønland uden garantier for at få dem tilbage.
Det skal være billigere og nemmere at sende containere med grønlandske produkter ud i verden. Det har RAL-direktør Verner Hammeken ofte understreget, når han har stået på mål for store omkalfatring af Grønlandsfarten de seneste år.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Ideen i projektet, hvor RAL samarbejder med islandske Eimskip, er, at Grønland forbindes med det internationale containernet, så en container for eksempel kan omlastes i Reykjavik og sendes til den amerikanske østkyst – eller i Aarhus og sendes med Mærsk til Fjernøsten.
Men der er lang vej endnu, siger Henrik Leth, bestyrelsesformand i Polar Seafood.
- Vi har netop indhentet tilbud på at sende containere med skalrejer til industrikunder i Storbritannien med Eimskip og med omlastning i Reykjavik. Tilbuddet er cirka 15.000 kroner – svarende til 30 procent – dyrere, end hvis vi sender containeren via Danmark.
- Det er vores opfattelse, at den samme omkostningsforøgelse også vil gøre sig gældende på andre destinationer. Det giver jo ingen mening, siger Henrik Leth til Sermitsiaq.
Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan hente og købe herunder: