Annonce
Prisstigninger kan koste RAL millioner
Canadiske rejerederier overvejer at droppe Grønland efter udmelding om fragtratestigninger
De canadiske rederier, Arctic Fishery Alliance og Baffin Fisheries, losser hvert år dele af deres fangst i Grønland.
Annonce
Herfra eksporteres lasten med Royal Arctic Line (RAL). I 2022 blev det til ca. 500 40-fods containere, som canadiske rederier lod fragte med RAL. Det svarer til godt 10 millioner kroner i omsætning.
Hvis de canadiske rederier fortsat skal losse det antal containere, skal de smide omkring fire millioner kroner mere. Og den ide er de altså ikke udpræget begejstret for.
- Med en stigning i transportomkostninger i dette omfang er vi nødt til at revurdere vores fiskeristruktur og planlægning for at vurdere om Grønland fortsat er en økonomisk fordelagtig og bæredygtig mulighed for os siger direktør i Baffin Fisheries, Chris Flanagan.
- Vi værdsætter den gode service vi får i Sisimiut og Nuuk, men økonomi spiller en meget væsentlig rolle i vores beslutningsgrundlag, understreger direktøren.
Også omsætning i andre erhverv
Grønlands Erhverv understreger, at der udover de penge RAL tjener på canadierne også er en række afledte effekter når deres trawlere ligger i havn i Grønland.
Det gælder blandt andet flybilletter og indkvartering, indkøb af forplejninger og brændstof samt handel med grønlandske virksomheder og agenter i den forbindelse.
Men den seneste udmelding fra RAL om fragtratestigninger på 32 % har fået rederierne til at reagere. Rederierne meddeler i en pressemeddelelse, at overvejelserne nu går på om det fortsat er bæredygtigt og økonomisk forsvarlig at losse i Grønland eller om eksporten i stedet skal gå via canadiske havne.
Går imod den ønskede udvikling
Fordi rederierne fisker på canadiske kvoter er de frit stillet til at vælge udskibningshavn.
Hos Grønlands Erhverv, der er blevet kontaktet af agenten for de canadiske rederier, noterer man sig, at RAL´s strategi oprindeligt har lagt til grund at det skulle være nemmere og bedre at handle med omverden samt at Naalakkersuisut arbejder for at udvide samarbejdsrelationerne med Nordamerika.
- Vi må formode at både RAL og Naalakkersuisut har vurderet denne risiko ved beslutningen om ændringen af ratestrukturen. Men det kan synes at gå direkte imod den politik man ellers forsøger at føre, og at vi lukker os endnu mere om os selv og risikerer at give afkald på udenlandske indtægter, påpeger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.