Naalakkersuisoq ser ingen grund til at dybhavsminedrift skal være tilladt

I særlige havområder på under 200 meters dybde herunder omkring Grønland er der over millioner af år via geologiske processer sket en udfældning af forskellige metaller, der bruges i den grønne omstilling.

Det har skabt grobund for en voksende kommerciel og politisk interesse for at starte en udvinding af metaller som kobolt, kobber, nikkel og sjældne jordarters metaller fra dybhavet.

LÆS OGSÅ

International splittelse om dybhavsminedrift

Men det er ikke uproblematisk. For hvis man fjerner strukturerne på havbunden, så risikerer man at påvirke de arter, der lever både i dybhavet og i vandsøjlen og derved potentielt rykke til biodiversiteten i havet.

I videnskabelige kredse er der derfor bred enighed om, at man mangler viden om konsekvenserne af dybhavsminedrift, hvorfor man af forsigtighedshensyn bør undersøge det nærmere, før man eventuelt tillader dybhavsminedrift. Det skriver blandt andet Aarhus Universitets Center for Miljø og Energi i et fagligt notat fra 2024.

Anbefaler et forbud 

I Grønland er status om dybhavsminedrift, at det moratorium som det tidligere Naalakkersuisut indførte, udløb i starten af 2024. 

Det er derfor under nuværende lovgivning tilladt at få en licens til offshore aktiviteter også i områder på under 200 meter. 

Hvis der skal etableres et forbud mod dybhavsminedrift, så kræver det en ændring af Inatsisartut-loven. Og det anbefaler naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), der dog endnu ikke ved, hvordan de andre partier står i forhold til dybhavsminedrift. 

– Jeg forventer at foreslå et forbud mod dybhavsminedrift i denne valgperiode. Det vil være problematisk at forbyde al mineaktivitet til vands, da det også vil ramme projekter med gletsjermel eller sandsugning. Men jeg ser ingen grund til at dybhavsminedrift skal være tilladt. Dels ud fra et forsigtighedsprincip, da vi ikke ved hvad vi risikerer at ødelægge ved denne type minedrift. Dels har vi rigeligt med aktivitet på land og er derfor ikke afhængige af aktiviteter på dybt vand.

– Det er klart at et forslag om at forbyde dybhavsminedrift først skal godkendes i Naalakkersuisut og dernæst vedtages af Inatsisartut, så vejen er lang og jeg er ikke bekendt med de politiske partiers ståsted om emnet. Så lige nu er det en politisk plan på mit eget skrivebord, som jeg håber, kan vinde politisk gehør.

International splittelse 

Naaja H. Nathanielsen, der netop har deltaget i den årlige konference ”Raw Materials Week” i Bruxelles, følger også med i den internationale debat om dybhavsminedrift, hvor der er store uenigheder.

– Nogle lande er stærkt positive andre er bekymrede. Det er foreslået at indføre et egentligt moratorium i internationalt farvand indtil ISA (the International Seabed Authority) har fået lavet et regelsæt for mineaktiviteter. Men det har lange udsigter og der er som sagt ikke enighed blandt medlemsstaterne af ISA. Hvis Grønland skal tiltræde et moratorium i internationalt farvand, kræver det enighed i Kongeriget, da det samtidigt vil kræve at man også nationalt indfører et moratorium. I 2024 var Færøerne ikke indstillet på et moratorium.