uddannelse

Massivt rod på Qeqqata Akademi

Det har ikke været nogen succes, at Qeqqata Kommunia privatiserede driften af Piareersarfik i Sisimiut. Qeqqata Akademi fik opgaven

Qeqqata Kommunia privatiserede vejlednings-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge for at øge kvaliteten på området. Foto fra Sisimiut
Offentliggjort

Hvordan synes I selv, det går?

Sådan lyder – let omskrevet – et af i alt 15 spørgsmål fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til Qeqqata Kommunia efter to tilsynsbesøg i oktober og november hos Piareersarfik og værkstedsprojektet Nutaaliorfeeraq for unge ledige i Sisimiut.

Overtog driften
Qeqqata Akademi overtog driften af Piareersarfik m.m. i 2014, mens kommunen stadigvæk har ansvaret for opgaven som myndighed.

Qeqqata Kommunia privatiserede vejlednings-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for at øge kvaliteten på området. Men det er ikke just forbedringer, som departementet peger på i forbindelse med sine tilsynsbesøg.

Det fremgår af en brevveksling mellem kommunen og Selvstyret, som Sermitsiaq har fået aktindsigt i.

Mange kritikpunkter
Rækken af spørgsmål og kritikpunkter er lang.

Der er omfattende rod med administrationen, blandt andet når det gælder om at holde styr på elevernes fremmøde i værkstedsprojektet. Forældre har desuden klaget over, at deres børn ikke lærer nok på projektet, og det gør, at motivationen for at deltage forsvinder.

Endvidere er der også klager fra de ansatte over forholdene.

Læs: Imak iværksætter blokade mod Qeqqata Akademi

Læs mere om departementets kritikpunkter i Sermitsiaq nummer otte. Du kan købe avisen i din lokale butik eller benytte linket i bunden af denne artikel.

Powered by Labrador CMS