Lokal frustration: Vi accepterer ikke at blive efterladt i fortiden, mens I henter milliarder i vores baghave
Borgere i Ittoqqortoormiit rejser kritik af både råstofselskaber og Naalakkersuisut for manglende inddragelse og "retfærdig andel af værdierne". Naalakkersuisoq for råstoffer forsøger at mane til ro. – De bekymringer og ønsker, der er rejst herunder behovet for bedre infrastruktur, øget lokal værdiskabelse og stærkere inddragelse tager vi meget alvorligt, udtaler Múte B. Egede.
Lokaludvalgsformand Hans Brønlund mener, at borgerne i Ittoqqortoormiit er blevet ignoreret i høringsprocessen af de nærliggende råstofprojekter herunder projektet i Jameson Land.Foto: Roderick McIllree
Hans Brønlund har som formand for lokaludvalget i Ittoqqortoormiit sendte i april et åbent brev til både Naalakkersuisut og direktøren for de to råstofselskaber - det amerikanske olieselskab Greenland Energy Company, der har 3 licenser til Jameson Land, og det canadiske råstofselskab Greenland Resources', der har licens til Malmbjerget.
Ifølge lokaludvalgsformanden inddrager projekterne ikke de lokale, der nu kræver respekt for "fundamentale rettigheder og en retfærdig andel af værdierne".
Hans Brønlund har som formand for lokaludvalget i Ittoqqortoormiit sendte i april et åbent brev til både Naalakkersuisut og direktøren for de to råstofselskaber - det amerikanske olieselskab Greenland Energy Company, der har 3 licenser til Jameson Land, og det canadiske råstofselskab Greenland Resources', der har licens til Malmbjerget.
Ifølge lokaludvalgsformanden inddrager projekterne ikke de lokale, der nu kræver respekt for "fundamentale rettigheder og en retfærdig andel af værdierne".
"Lokalbefolkningen er blevet ignoreret i høringsprocessen, og der er ikke afholdt fysiske høringer på vores eget sprog", lyder det videre.
Annonce
Ifølge lokaludvalgsformand Hans Brønlund inddrager projekterne ikke de lokale, der nu kræver respekt for "fundamentale rettigheder og en retfærdig andel af værdierne".Foto: Privat
Krav om ny skole og sygehus
Hans Brønlund fremlægger i brevet en række hovedkrav til de kommende aftaler mellem selvstyret, kommunen og selskaberne - de såkaldte Impact Benefit Agreements (IBA-aftaler) - som han mener skal indeholde finansiering af en ny folkeskole i Ittoqqortoormiit, etablering af en lokal udviklingsfond med et årligt beløb på minimum 3 mio. kroner og etablering af en dybvandskaj.
Dertil skal vandforsyningen opprioriteres og der skal etableres skylletoiletter i alle huse. Der skal også findes finansering til et nyt sygehus, et ældrekollektiv og et indendørs bådværksted.
Endelig skal lokale borgere have fortrinsret til jobs og adgang til råstofselskabernes læger og tandlæger.
Medlem af Inatsisartut for Naleraq Mette Arqe-Hammeken har stillet en række spørgsmål til olieprojekter i Jameson Land.Foto: Carl Oscar Scott.
En byge af spørgsmål til Naalakkersuisut
Brevet fra Hans Brønlund er for nyligt fulgt op af en byge af spørgsmål til Naalakkersuisut fra medlem af Inatsisartut for Naleraq, Mette Arqe-Hammeken.
Hun spørger blandt andet til fordele og ulemper ved eventuelt olieefterforskning og udvinding i Jameson Land, krav til oprydning, nedlukning og reetablering af området, samt om Naalakkersuisut kan standse olieprojektet, hvis det viser sig, at det får alvorlige konsekvenser for landet, naturen eller lokalbefolkningen.
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Mute B. Egede, har endnu ikke svaret på Mette Arqe-Hammekens §37-spørgsmål, men skriver i en aktuel pressemeddelelse, at han tager de bekymringer der er rejst - herunder behovet for bedre infrastruktur, øget lokal værdiskabelse og stærkere inddragelse - meget alvorligt.
”Jeg vil gerne kvittere for det store engagement, som borgerne i Ittoqqortoormiit har vist i forbindelse med borgermødet. Det er afgørende for Naalakkersuisut, at lokalsamfund bliver hørt og inddraget i udviklingen af råstofprojekter, der har direkte betydning for hverdagen."
Projekter i tidlige faser
Derudover påpeger Múte B. Egede, at både Greenland Resources' projekt i Malmbjerget og Greenland Energys olieefterforskningen i Jameson Land fortsat er i tidlige faser, hvor redegørelserne for vurderinger af virkninger på miljø (VVM) og samfund (VSB) endnu ikke er sendt i offentlig høring. Og at der heller ikke er taget stilling til de kommende IBA-aftaler mellem selvstyret, kommunen og selskabet, der omhandler hvordan projekterne skal komme lokalsamfundet til gavn.
"De input, som borgerne i Ittoqqortoormiit allerede har givet, vil indgå i Naalakkersuisuts videre arbejde.", udtaler Múte B. Egede.
Vigtig miljøvurdering
Derudover udtaler Nalakkersuisoq for Miljø, Natur, Energi og Forskning, Jørgen Rosbach, at alle sager behandles efter gældende regler og etablerede processer.
” I Jameson Land skal der gennemføres en miljøvurdering som led i planlægningen af efterforskningsboringer. Dette skyldes, at området har en særlig natur og er miljømæssigt sårbart. Processen omfatter blandt andet en vurdering af projektet, en offentlig høring, opsamling på de indkomne høringsbemærkninger samt de undersøgelser og faglige vurderinger, der er nødvendige for at belyse projektets mulige konsekvenser for miljøet.", skriver Jørgen Rosbach.
Mediet Danwatch er aktuelt i Ittoqqortoormiit og skriver blandt andet at olieselskabet Greenland Energy Company har indkaldt til et borgermøde onsdag kl. 19.30.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.