Råstofselskab køber hotelskib og forventer at starte anlæg af mine i foråret 2027

Det australsk-amerikanske råstofselskab Critical Metals Corp. er i fuld gang med mineaktiviteter i Killavaat Alannguat og har blandt andet investeret i Ocean Endeavor til indkvartering af mandskab. 

Hotelskibet Ocean Endeavour blev tidligere benyttet af Forsvaret til indkvartering af soldater i Nuuk. Men nu er det købt af råstofselskabet Critical Metals Corp., der skal bruge skibet til indkvartering af mandskab ved Killavaat Alannguat fra foråret 2027. Aktuelt er skibet ved at blive ombygget på et værft i Spanien.
Offentliggjort

Det australske-amerikanske selskab Critical Metals Corp., der i april fik Naalakkersuisuts godkendelse til en indirekte overtagelse af licensen til Killavaat Alannguat via Tanbreez Mining Greenland, er i fuld gang med designtest og boringer i deres licensområde, fortæller Thomas "Tyt" Mogensen, der i april blev udnævnt som direktør for Tanbreez Mining Greenland. 

– Vi er i fuld gang med alle de geotekniske undersøgelser, der skal bruges til at designe den kommende mine.

Det australske-amerikanske selskab Critical Metals Corp., der i april fik Naalakkersuisuts godkendelse til en indirekte overtagelse af licensen til Killavaat Alannguat via Tanbreez Mining Greenland, er i fuld gang med designtest og boringer i deres licensområde, fortæller Thomas "Tyt" Mogensen, der i april blev udnævnt som direktør for Tanbreez Mining Greenland. 

– Vi er i fuld gang med alle de geotekniske undersøgelser, der skal bruges til at designe den kommende mine.

Vi har netop holdt rejsegilde for de første testfaciliteter, der er en miniudgave af de kommende procesfaciliteter, så man kan observere og dokumentere processerne med at knuse råmalm, separere mineralerne magnetisk og lave et koncentrat af eudialyte og arfvedsonit. Dertil får vi et restprodukt bestående af feldtspat, som vi er ved at finde ud af, om vi eventuelt også kan sælge, så vi ikke har noget spild fra minen, siger Tyt Mogensen og tilføjer, at det også handler om plads. 

– Vi har ikke alverdens plads dernede, så vi vil gerne minimere vores spild. 

Lokal arbejdskraft 

Selskabet har aktuelt 60 mand i en camp ved Killavaat Alannguat. Derudover har entreprenørselskabet 60° Nord, som Critical Metals Corp. ejer 70 procent af, også øget deres mandskab i området til omkring 130 i år.

– Det er alt fra geologer til borefolk, sygeplejersker og kokke, siger Thomas "Tyt" Mogensen, der forklarer at cirka halvdelen af de ansatte er lokale, mens den anden halvdel er udlændinge.

– Vores hensigt er at bruge så meget lokal arbejdskraft som overhovedet muligt. Men vi kan heller ikke støvsuge hele området for arbejdskraft, så folk ikke kan få lavet en terrasse eller få skiftet en tandrem i deres bil. Så det er jo en balancegang mellem at få løst opgaverne samtidig med at vi understøtter det lokale erhvervsliv og får opbygget kompetencer. 

Selskabet benytter sig også af lokale leverandører til logistik og fragt. 

– Så vi gør, hvad vi kan for at lægge nogle penge lokalt, siger Thomas "Tyt" Mogensen, der vurderer, at selskabet har brugt mellem 70-90 millioner dollars alene i år på efterforskningsarbejdet. 

Hotelskib til indkvartering 

Med til planlægningen hører at selskabet har købt Hotelskibet Ocean Endeavour, der i foråret blev benyttet af Forsvaret til indkvartering af soldater i Nuuk.

Skibet, der har 165 enkeltværelser, er aktuelt ved at blive ombygget på et værft i Spanien, så det kan være klar til brug i foråret. Selskabet planlægger også at bygge hovedsæde samt personaleboliger i Qaqortoq. 

Critical Metals Corp. forventer at have tilladelser på plads, så de kan starte med at anlægge minen i april 2027 med henblik på produktion fra 2029. Den videre forarbejdning af mineralerne forventes at skulle ske i Rumænien. 

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS