Ny arbejdsgruppe skal bane vejen for dansk støtte til boligområdet
Naalakkersuisut og den danske regering vil undersøge mulighederne for at modernisere offentligt ejede lejeboliger i byer og bygder. Der er i øjeblikket et kæmpe efterslæb på vedligeholdelse.
Aftalen mellem Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen er kommet i stand under deres aktuelle møder i Grønland. Yderst til venstre EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Foto: Oscar Scott Carl
Danmark kan komme til at bidrage økonomisk til moderniseringen af de offentligt ejede lejeboliger i Grønland.
Først skal en fælles grønlandsk-dansk arbejdsgruppe undersøge investeringsbehovet og mulighederne for at finansiere opgaven.
Det er indholdet i en ny hensigtserklæring mellem formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og statsminister Mette Frederiksen.
Ifølge en pressemeddelelse fra Formandens Departement anslås efterslæbet på vedligeholdelsen af de offentligt ejede lejeboliger til 2,5 milliarder kroner. Hensigtserklæringen indeholder dog ikke et beløb for et dansk bidrag.
Jens-Frederik Nielsen fremhæver, at der er behov for at modernisere boligerne i både byer og bygder:
– Et sundt hjem giver sikkerhed, stabilitet og mulighed for at skabe sig et godt liv. Der er behov for at modernisere og udvikle vores boliger, både i byerne og i bygderne. Med hensigtserklæringen får vi skabt et solidt grundlag for de politiske beslutninger, der skal sikre en bedre udvikling på området, siger han i pressemeddelelsen.
EU og private kan komme i spil
Arbejdsgruppen skal kortlægge det overordnede investeringsbehov og komme med forslag til forskellige modeller, som Naalakkersuisut og den danske regering kan bruge i overvejelserne om et muligt dansk bidrag.
– Alle har brug for et godt sted at bo. Jeg er glad for, at vi kan bidrage til udviklingen af det grønlandske samfund og noget så vigtigt som folks boliger, siger statsminister Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.
Selve hensigtserklæringen sætter også en frist for arbejdet: Arbejdsgruppen skal være færdig inden foråret 2027.
Gruppen forankres i Finansdepartementet og det danske Finansministerium med inddragelse af andre relevante myndigheder. Herefter skal Naalakkersuisut og regeringen tage stilling til konkrete initiativer og finansiering.