Statsministeren efter rigsmøde: Fortidens problemer lever i Grønland

Naalakkersuisuts tanker om en forsoningskommission bliver mødt positivt af statsminister Mette Frederiksen (Soc.) i kølvandet på rapporterne om spiralsagen.. Men præcis hvordan forsoningsarbejdet mellem Grønland og Danmark skal foregå, er endnu ikke afklaret.

Det fortalte statsministeren mandag 7. september, da hun mødte pressen efter sejltur til Qooqqut med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og Færøernes lagmand, Beinir Johannesen (Fólkaflokkurin).

På et direkte spørgsmål om en forsoningskommission svarede statsministeren: 

– Naalakkersuisut har sagt, at de mener, det kan være vejen frem, og det har jeg valgt at tage positivt imod på vegne af Danmark. Det er i hvert fald det, vi diskuterer nu.

Det skal ikke være et punktum

For Mette Frederiksen handler forsoning ikke om at stoppe diskussionen om den fælles fortid.

– For det første tænker jeg ikke, at vi på noget tidspunkt kommer til at sætte et punktum, hvad angår den grønlandsk-danske historie. For mig er det ikke et spørgsmål om, at noget skal håndteres og afsluttes.

Hun fremhævede, at historien både har gode sider og virkelig mørke kapitler. Efter hendes opfattelse bliver forudsætningerne for et ligeværdigt fællesskab bedre, jo mere Grønland og Danmark tør se på det, der er sket.

Mette Frederiksen henviste til den historiske udredning, undskyldningerne i sagerne om eksperimentbørnene og spiralerne samt til, at de første godtgørelser nu bliver udbetalt.

– Det, vi så kigger ind i nu, er at lave sådan et forsoningsarbejde. Hvordan det præcis kan foregå, ved vi ikke endnu.

Grønland og Danmark vil også se på erfaringer fra andre lande, som har haft behov for at forsone sig med dele af deres fortid.

Problemer er her allerede

Statsministeren blev spurgt, om der er en risiko ved at se på vanskelige spørgsmål på et tidspunkt, hvor rigsfællesskabet er under pres.

Det ser Mette Frederiksen anderledes på.

– For de problemer, der er i vores fortid, forsvinder ikke af, at man ikke tør snakke om dem. De lever jo som en del af det grønlandske samfund.

– Der er jo kvinder, der ikke har fået de børn, de gerne ville have, på grund af spiralsagen. Der er børn, der fik frarøvet en del af deres identitet og deres barndom, fordi de blev sendt mod familiens vilje til Danmark.

Statsministeren mener derfor, at det tværtimod kan give bedre forudsætninger for det videre samarbejde at beskæftige sig med fortiden.

Mette Frederiksen mener ikke, at målet skal være at bevare rigsfællesskabet præcis som nu.

– Jeg tror egentlig ikke, at målet er, at tingene skal bestå, som de er. Rigsfællesskabet skal jo nødvendigvis kunne navigere i den verden, der er i dag.

– Men det skal jo være et rigsfællesskab, der forandrer sig efter de behov, der er i de tre lande, og ikke mindst kan håndtere de desværre alt for mange stød, vi får udefra.

Sikkerhedspolitik på dagsordenen

Inden turen i fjorden var der holdt rigsmøde mellem de tre repræsentanter for dele af Rigsfællesskabet. Statsministeren nævnte, at blandt andet boligrenoveringer i Grønland havde været et emne. Men netop sikkerhedspolitikken havde dog fyldt mest på mødet, fortalte Mette Frederiksen.

Statsministeren fremhævede, at sikkerhedssituationen omkring alle tre lande har ændret sig på kort tid.

Den arbejdsgruppe, som blev nedsat i januar, skal efter planen finde frem til fremtidens løsninger med USA.

– Vi har selv peget på, at den forsvarsaftale, vi har tilbage fra 1951, er en god ramme. Den kan moderniseres og ligesom få et kapitel to. 

Samtidig gentog statsministeren, også i lyset af aktuelle udmeldinger fra USA's præsident mandag eftermiddag, at det er grønlænderne, der skal bestemme:

– Det er det grønlandske folk, der skal bestemme deres egen fremtid. Og selvfølgelig er Grønland ikke til salg.

Ingen officiel anbefaling af EU-medlemskab

Også forholdet til EU blev taget op på det improviserede pressemøde efter EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens besøg.

Efter Mette Frederiksens mening har EU leveret på ønsket om konkrete forbedringer for det grønlandske samfund og har selv en stor interesse i at styrke forbindelserne.

Statsministeren ville dog ikke bekræfte, at hun anbefaler Grønland at træde ind i EU.

– Det har jeg ikke nogen holdning til som dansk statsminister. Jeg har holdninger til rigtig mange ting, men ikke til, hvad andre lande gør, hvad angår deres EU-medlemskab.