Selskab har rejst 70 mio. dollars til olieboringer i Jameson Land

I starten af april meddelte det amerikanske selskab Greenland Energy Company, at de havde planer om at levere boreudstyr til Jameson Land i tredje kvartal og starte boringer i 4. kvartal af 2026 med forbehold for de grønlandske myndigheders godkendelser. 

LÆS OGSÅ

Direktør bag olieselskab: Olien kan gøre Grønland uafhængig

Senest har selskabet så meldt ud, at de på børsen i New York har rejst 70 mio. dollars svarende til knap 450 mio. kroner til efterforskningsaktiviteter i området. Det fremgår af en aktuel børsmeddelelse fra den britiske samarbejdspartner 80 Mile PLC, der ejer datterselskabet White Flame Energy, der siden 2014 har siddet på de tre olielicenser, der dækker over to millioner hektar i Jameson Land i Østgrønland. 

Overtager 70 procents ejerandel

Af børsmeddelelsen kan man læse, at Greenland Energy Company skal afholde alle omkostninger til efterforsknings- og boreaktiviteter, men at de til gengæld overtager 70 procent af ejerandelen i Jameson Land-projektet, mens 80 Mile kun beholder en ejerandel på 30 procent. 

Licensområderne indeholder ifølge selskaberne potentielt olie svarende til 13 mia. tønder. Området er et af de sidste "fuldstændig uborede oliebassiner globalt med en klar genetisk forbindelse til Nordsøen i en skala som mange af verdens største olieproduktionsområder", lyder det fra 80 Mile med udgangspunkt i en uafhængig vurdering fortaget af det amerikansk olieselskab Sproule ERCE. 

Store usikkerheder 

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er det dog værd at bemærke de mange forbehold, der er i børsmeddelelsen. 

– Man skal bide mærke i, at estimatet for hvor meget olie, der er i området er angivet som "prospective resources" dvs. det er ikke-påviste reserver. Derudover er der tale om "un-risked" oliereserver, hvilket betyder, at mængden heller ikke er sandsynlighedsestimeret efter en matematisk model. Så der er jo stadige meget store usikkerheder forbundet med selve projektet. Endelig er der alle usikkerhederne forbundet med lovgivningen og tilladelserne og endelig er der hele den logistiske udfordring, som man jo heller ikke har løst, siger Per Nikolaj Bukh. 

Dramatiske miljømæssige konsekvenser 

Per Nikolaj Bukh har også meget svært ved at forestille sig projektet realiseret uden at det vil få dramatiske miljømæssige konsekvenser i Grønland og i resten af verden. 

– Vi taler jo om et enormt projekt, der - hvis det realiseres som beskrevet - vil svare til 30-50 procent af verdens produktion af olie i ét år. Hvad betyder det for målsætningerne i Paris-aftalen og for miljøet i Grønland? Jeg har svært ved at forestille mig, at et selskab får lov til at pumpe så store mængder af olie op i Arktis. Det giver ikke meget mening, siger Per Nikolaj Bukh, der vurderer at projektet i høj grad også skal ses i lyset af det politiske pres på Grønland. 

– Det passer jo godt ind i den amerikanske fortælling om, at Grønland kun er et spadestik fra økonomisk uafhængighed. Men sandheden er jo, at projektet er meget usikkert og risikofyldt og i øvrigt ikke særlig fremskredent.