Direktør bag olieselskab: Olien kan gøre Grønland uafhængig
Det britiske selskab 80 Mile vil sætte gang i boringer i Jameson Land i 2026, efter at et estimat har peget på, at der potentielt er 13 milliarder tønder olie i området. Olielicenserne, der blev uddelt i 2014, giver selskabet ret til at udvinde olie – også selvom Naalakkersuisut ikke ønsker det
Licenserne til Jameson Land er specielle. De blev uddelt af Naalakkersuisut i 2014, og der er tale om en efterforsknings- og udnyttelseslicens, hvilket betyder, at selskabet kan kommercialisere olie, hvis de finder den i tilstrækkelige mængder.Foto: Roderick McIllree
Jameson Land indeholder potentielt meget mere olie, end hvad
man hidtil har vurderet.
Ifølge selskabet 80 Mile, der har overtaget
olielicenserne i Jameson Land, så er der tale om potentielt 13 milliarder
tønder olie.
Jameson Land indeholder potentielt meget mere olie, end hvad
man hidtil har vurderet.
Annonce
Ifølge selskabet 80 Mile, der har overtaget
olielicenserne i Jameson Land, så er der tale om potentielt 13 milliarder
tønder olie.
Estimatet er baseret på tilgængelige data, men i sommeren 2026 håber
selskabet at få tilladelse til yderligere undersøgelser og de første boringer, der
kan bekræfte eller afkræfte potentialet.
Om ejerskabet af de tre olielicenser
Det er det grønlandske selskab Greenland Gas and Oil, der
sidder på de tre olielicenser i Jameson Land. Selskabet er et datterselskab til
britiske White Flame Energy, som selskabet 80 Mile har opkøbt i 2024.
I marts i år indgik 80 Mile en økonomisk aftale med
amerikanske March GL, der skal stå for boringerne i området i 2026.
March GL har efterfølgende indgået en aftale med et
andet amerikansk selskab Pelican, der er noteret på den amerikansk Nasdaq-børs.
Det er dette selskab, der om kort tid skifter navn til Greenland Energy.
Licenserne til Jameson Land er specielle. De blev uddelt af Naalakkersuisut i
2014, og der er tale om en efterforsknings- og udnyttelseslicens, hvilket
betyder, at selskabet kan kommercialisere olie, hvis de finder den i
tilstrækkelige mængder - forudsat at de lever op til diverse krav og
forpligtelser fastsat af myndighederne.
– White Flame Energy sikrede sig licenserne til Jameson
Land gennem en international udbudsproces, der blev afholdt af Naalakkersuisut
i 2014. Licenserne er efterforsknings- og udnyttelseslicenser, hvilket betyder,
at hvis olie opdages i kommercielle mængder, har virksomheden ret til at
udvinde olien dog underlagt en forudbestemt skattedeling med selvstyret. Siden
2014 har White Flame Energy brugt mere end 80 millioner kroner på at fremme
projektet, fortæller australske Roderick McIllree, der er direktør for selskabet
80 Mile, men som har en lang historie med forskellige råstofprojekter i Grønland.
21 år med grønlandske råstoffer
Roderick McIllree, der er uddannet fra Curtin University i Perth, var fra
2004-2014 direktør for Greenland Minerals and Energy, der har
efterforskningslicens ved Kuannersuit.
– Det er en fejltagelse at tro, at verden pludselig vil erstatte olie med solenergi. Det er naivt. Det globale olieforbrug forventes ifølge alle estimater at fortsætte indtil 2050. Og Grønland skal overveje, om de kan køre deres biler og både på batterier, eller om de foretrækker diesel, siger direktør i 80 Mile, Roderick McIllreeFoto: Privat
Fra 2015 og frem til 2021 var han direktør for Bluejay
Mining, der via det grønlandske selskab Dundas Titanium har efterforsknings- og
udvindingslicens af ilmenit fra Moriusaq i Nordgrønland.
– Det er 21 år siden for at være præcis, at jeg steg ud af flyet 21 år
første gang og straks så Grønlands potentiale og udfordringer. Af disse grunde valgte
jeg at fokusere på de langsigtede muligheder over flere generationer. Projekter,
der ville være rentable i alle dele af værdikæden, og som ikke ville fejle, når
tiderne blev hårde, hvilket de gør indimellem. Grønland har to virkelig gode
muligheder, der vil kunne skabe tilstrækkelige indtægtsstrømme til at
understøtte uafhængighed. Det ene er kobberprojektet i Disko Bay-området og det
andet er olieprojektet i Jameson Land. Vi har haft meget held i den senere tid,
men også uforudsete udfordringer såsom covid og flere økonomiske udfordringer. Men
hvis disse områder forvaltes rigtigt, så kan de skabe indtægter i mere end 5
generationer frem, siger Roderick McIllree.
4 millioner dollars per borger
Hvordan kan Grønland drage fordel af olieprojektet i Jameson Land, hvis det
lykkedes jer at finde olie nok til en kommercialisering?
– Denne mulighed er vigtig at forstå ikke bare for
politikerne, men også for befolkningen. Amerikanske olie-eksperter har
vurderet, at Jameson Land potentielt indeholder 13 milliarder tønder olie.
Derudover anslås området at have de laveste produktionsomkostninger af alle
oliefelter i verden med undtagelse af det saudiarabiske Ghawar-felt. En simpel
beregning på 60 dollars pr. tønde vil skabe en værdi på mere end 780 milliarder
dollars. Grønland skal have omkring 30 procent af profitten af det. Med en
befolkning på 55.000 indbyggere svarer det til ca. 4 millioner dollars i
indkomst for hver mand, kvinde og barn i Grønland, forudsat at der bliver
fundet olie selvfølgelig, men indikationerne er tydelige, siger Roderick McIllree.
Ikke ønsket i Grønland
I er det eneste selskab i Grønland med en olielicens i dag. Alle andre
selskaber har tilbageleveret deres olielicenser i 2021, da den grønlandske
regering valgte at stoppe for al efterforskning og udnyttelse af olie. Hvorfor
har I valgt at beholde jeres licenser? Og hvorfor fortsætter I med projektet i
Jameson Land, når den grønlandske regering ikke ønsker at satse på fossile
brændsler?
– Licenserne er både efterforsknings- og
udnyttelseslicenser, hvilket betyder, at hvis der opdages olie i kommercielle
mængder, har virksomheden ret til at udvinde den, underlagt en forudbestemt
skattedeling med selvstyret. Licenserne er gyldige i yderligere 10 år, igen
underlagt forudbestemte forpligtelser mellem selvstyret og licenshaveren. Der
er ingen usikkerhed om rettighederne. Aftalen er fuldt ud gældende med hensyn
til ejerskab. Der er tale om direkte aftaler mellem den grønlandske regering og
selskabet, og der er fastlagt rettigheder og ansvar helt frem til produktionen,
siger Roderick McIllree og tilføjer, at det er værd at huske på, at hele den
vestlige del af Europa har bygget sin økonomi op på billig olie i rigelige mængder fra Nordsøen.
80 Mile skal bruge den kommende tid på at søge om tilladelse til yderligere undersøgelser og boringer i 2026 til deres område i Jameson Land.Foto: Roderick McIllree
– Grønland har nu en lignende mulighed. Det er en fejltagelse at tro, at
verden pludselig vil erstatte olie med solenergi. Det er naivt. Det globale
olieforbrug forventes ifølge alle estimater at fortsætte indtil 2050. Og Grønland
skal overveje, om de kan køre deres biler og både på batterier, eller om de
foretrækker diesel.
Grønland i en mere aktiv rolle
Ifølge Roderick McIllree så skal Grønland nu tage stilling til, om de vil sidde
passivt og se resten af verden tage for sig af deres naturressourcer, eller om
de vil spille en aktiv rolle.
– Verdensøkonomien er drevet af kulbrinter og vil være
det i de næste 30 år, uanset om der sker et teknologisk gennembrud. Grønland
kan sidde passivt og se resten af verden
tage af deres primære ressourcer, eller de kan drage fordel af overfloden af
naturressourcer. Der er nogle langsigtede muligheder for Grønland som for
eksempel at etablere en statslig formuefond på samme måde som Norge har gjort
det.
Den amerikanske forbindelse
Ifølge Roderick McIllree så er de nye muligheder for olieprojektet i
Jameson Land opstået efter at nogle amerikanske selskaber henvendte sig med
ønsket om at samarbejde. Dermed står 80 Mile ikke alene med opgaven, men sammen
med både March GL og det Nasdaq-noterede selskab Pelican.
– March GL er et aktieselskab, der i overvejende grad ejes af
erfarne folk fra den amerikanske olieindustri. Dertil forskellige
olieserviceselskaber og andre investorer. Ledelsesteamet og de tilknyttede
entreprenører har hver især mere end tre årtiers erfaring med at efterforske og
udvinde olie fra arktiske områder. De fandt os, og der er mange andre grønlandske
projekter, der i øjeblikket får deres finansiering fra amerikanske
finansmarkeder, fordi der søges aktivt efter dem, fortæller Roderick McIllree.
Samarbejder du eller har kontakt med nogen i den
amerikanske regering om olieprojektet i Jameson Land?
– Nej, vores samtaler er udelukkende med
Naalakkersuisut og departementerne, siger Roderick McIllree.
Departementet
for råstoffer oplyser til Sermitsiaq, at 80 Mile har fået tilladelse til at
fragte camp og udstyr til deres tilladelsesområde med henblik på fremtidige
efterforskningsaktiviteter i Jameson Land. Departementet præciserer, at
selskabet ikke har godkendelse til at opsætte camp eller etablere kajanlæg.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.