Kuannersuit-selskab kritiserer: Afslag på efterforskning er politisk

Naalakkersuisut mener ikke, at "yderligere efterforskning ved Kuannersuit kan føre til fund af forekomster, der kan udnyttes i overensstemmelse med uranloven". Det svar undrer selskabets direktør: – Så pludselig er den grønlandske regering blevet eksperter i efterforskning og målinger? 

Ifølge Naalakkersuisut er afslaget en konsekvens af, at "yderligere efterforskning ved Kuannersuit ikke kan føre til fund af forekomster, der kan udnyttes i overensstemmelse med uranloven" samt at "de har lyttet til befolkningen, der ikke ønsker projektet gennemført".
Offentliggjort

Naalakkersuisut mener ikke, at "yderligere efterforskning ved Kuannersuit kan føre til fund af forekomster, der kan udnyttes i overensstemmelse med uranloven". 

Sådan lyder den kortfattede begrundelse for afslaget til det australske mineselskab Energy Transition Minerals, der via datterselskabet Greenland Minerals, havde ansøgt om en forlængelse af deres efterforskningstilladelse til Kuannersuit. 

Naalakkersuisut mener ikke, at "yderligere efterforskning ved Kuannersuit kan føre til fund af forekomster, der kan udnyttes i overensstemmelse med uranloven". 

Sådan lyder den kortfattede begrundelse for afslaget til det australske mineselskab Energy Transition Minerals, der via datterselskabet Greenland Minerals, havde ansøgt om en forlængelse af deres efterforskningstilladelse til Kuannersuit. 

Og det svar undrer selskabets direktør Daniel Mamadou: 

– Så pludselig er den grønlandske regering blevet eksperter i efterforskning og målinger?


Politisk begrundelse 

Naalakkersuisoq for råstoffer, Múte B. Egede skriver i et opslag på Facebook, at afslaget også er et udtryk for, at Naalakkersuisut lytter til befolkningen, der ikke ønsker mineprojektet i Narsaq realiseret:

"Samtidig lytter vi til befolkningen – ikke mindst i Sydgrønland – som gennem mange år har været tydelig i deres holdning. Vi holder fast i den kurs, Grønland har valgt." 

Ifølge Daniel Mamadou er det derfor nu helt tydeligt, at der er tale om en politisk begrundelse for afvisningen af projektet i Kuannersuit.  

– Der er blevet sagt mange ting gennem årene. Men det er helt klart nu, at loven fra 2021 om forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran er indført af politiske årsager. 

Nye forekomster under den tilladte grænseværdi 

Daniel Mamadou er ærgerlig over, at departementet ikke har lyst til at gå i dialog med selskabet om deres efterforskningsresultater fra 2025, der viser, at der formentlig er 10 større områder inden for licensområdet med sjældne jordartsmetaller, hvor urankoncentrationerne er under de tilladte 100 ppm (parts per million). 

I en børsmeddelelse fra selskabet udsendt 12. juni lyder det: 

"Opdagelsen af omfattende sjældne jordartsmetaller på overfladen forbundet med uranværdier under tærskelværdien på 100 ppm, er et meget opmuntrende resultat af vores efterforskningssæson i 2025 – hvor vores geologiske team vurderede områder inden for Kuannersuit-licensen, der ikke tidligere var blevet udforsket."

Afviser yderligere efterforskning

Til Sermitsiaq siger Daniel Mamadou at denne opdagelse netop forudsætter yderligere efterforskning, som selskabet efter planen skulle have gennemført i år. 

– Den eneste måde vi kan lære mere om de nye forekomster er ved at udforske dem yderligere. Det kan vi så ikke nu, hvor Naalakkersuisut har afvist vores ansøgning om forlængelse af efterforskningstilladelsen. 

Sermitsiaq har fået udleveret det 10-siders afslagsbrev fra Naalakkersuisut til selskabet. Dertil to geologiske notater udarbejdet af departementet for råstoffer, der omhandler selskabets nye forekomster samt et vurderingsnotat udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). 

Ifølge notaterne anser både departementet for råstoffer og GEUS selskabets nylige overfladeprøvetagninger, der viser uranværdier på under 100 ppm, for at være mindre pålidelige end borekernedata fra tidligere borekampagner, der viser højere urankoncentrationer.  Det er blandt andet derfor, at selvstyret og Naalakkersuisut har konkluderet, at der ikke er grundlag for at antage, at selskabet kan udføre udnyttelse inden for licensområdet.


Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS