Kommunalbestyrelse giver afslag: Dynamisk duo får nej til at bygge et 10-etagers hotel

Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har givet erhvervsfolkene Frank og Tommy Bagger afslag på midt i Ilulissat at bygge Grønlands hidtil højeste hotel.

Sådan ville det nye hotel, der skulle ligge midt i Ilulissat, komme til at se ud.
Offentliggjort

To meget driftige grønlandske erhvervsfolks drøm om at bygge et 10-etagers hotel midt i Ilulissat bliver alligevel ikke realiseret.

Med en højde på 35 meter ville det nye superhotel blive Grønlands hidtil højeste hotel og have en flot udsigt over isfjorden.

To meget driftige grønlandske erhvervsfolks drøm om at bygge et 10-etagers hotel midt i Ilulissat bliver alligevel ikke realiseret.

Med en højde på 35 meter ville det nye superhotel blive Grønlands hidtil højeste hotel og have en flot udsigt over isfjorden.

Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har på et møde kort før nytår afslået af give arealtildeling til det ambitiøse og storstilede projekt, som brødrene Frank og Tommy Bagger står bag.

En skuffet Frank Bagger har denne kommentar til afslaget:

- Min kommentar er blot, at det er ærgerligt, for behovet for flere hotelværelser i Ilulissat er stort, siger han til Sermitsiaq.

Hotellet skulle ligge i et område mellem detailbutikkerne Brugseni og Pisiffik, hvor det Bagger-ejede selskab Tankeeraqs tankstation på Kussangajaannguaq ligger.

Kommunalbestyrelsen: - Find alternativ løsning

Kommunalbestyrelsen drøftede ansøgningen om arealtildeling til det nye hotel på et møde mandag den 29. december i kølvandet på en henvendelse fra ansøgeren Tankeeraq Ejendomme, ejet af Frank og Tommy Bagger.

- Resultatet er, at man fastholder den oprindelige beslutning fra mødet den 21. november 2025. Man vil bevare de nuværende fysiske forhold i delområde 1200-C17, og vil derfor ikke ændre rammerne, der er fastsat i kommuneplanen.

- Kommunalbestyrelsen har besluttet at nye byggerier af omfang som det pågældende, skal placeres udenfor Ilulissats bymidte. Der skal derfor findes en alternativ løsning.

Det skriver byplanlægger i Avannaata Kommunia, arkitekt Martin Viggo Meincke, i en mail til Sermitsiaq.

Startede med 12 etager

I foråret 2025 søgte Frank og Tommy Bagger kommunen om grønt lys til et 12 etagers hotel i bymidten i Ilulissat. Men de nedjusterede projektet til 10 etager. Målet var, at hotellet skulle stå færdigt om i 2028.

Den oprindelige projektansøgning med navnet ”High North Ilulissat” blev sendt til Avannaata Kommunia af bygherren Tankeeraq Ejendomme ApS, der er ejet af de to brødre. Tegnestue Qarsoq har været hyret som rådgiver på hotelprojektet.

Frank og Tommy Bagger ejer investeringsselskabet Ilu Invest sammen med den legendariske erhvervsmand Jens Kristian Friis-Salling. Investeringsselskabet står bag Best Western Hotel i Ilulissat. Jens Friis-Salling, der har været erhvervsaktiv i næsten 50 år, er en af de tidligere store ejere af Grønlands største private selskab Polar Seafood.

Af projektansøgningen på det oprindeligt 12-etagers hotel, som tegnestuen Qarsoq på vegne af Tankeraq Ejendomme sendte til kommunen, fremgik det, at bygherren og dermed brødrene Bagger ønskede at opføre endnu et hotel til gavn for samfundet.

Socialt bæredygtige arbejdspladser 

De har set det som deres pligt at sørge for socialt bæredygtige arbejdspladser, så der kan ansættes mere lokal arbejdskraft.

- Målet er, at det nye hotel lever op til seneste standarder for energibesparelse med alt fra optimal linnedudnyttelse til et bæredygtigt køkken i restauranten med udnyttelse af lokale råvarer. Det skal være et mål såvel for partnerskabet bag hotellet som for den professionelle aktør, der skal drive hotellet på daglig basis, hed det bl.a. i projektansøgningen.

Med den nye internationale atlantlufthavn i Ilulissat, der ifølge Greenland Airports ventes at åbne i oktober i år, ser Frank Bagger basis for, at der ud over rutefly kan lande charterfly i Ilulissat.

- Måske får krydstogtselskaber også brug for værelser, hvis vi bygger det nye hotel, hvis selskaberne i fremtiden vælger at skifte passagerer og mandskab ud i Ilulissat, sagde han i juni 2025 til Sermitsiaq.

Brødrene ejer som nævnt sammen med Jens Friis-Salling investeringsselskabet Ilu Invest, som ejer Ilulissat Best Western Plus, i daglig tale Hotel Ilulissat. Hotellet har 78 værelser. Det åbnede i maj 2021. Hotellet har en flot udsigt over Ilulissat isfjord og Kirkebugten.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS