Klimaforandringer bringer fangererhvervet i knæ

Havisen som er uundgåelig for eksistensen af fangererhvervet i Grønland forsvinder hastigt på grund af klimaforandringer, lyder det fra Grønlands Klimaforskningscenter i Grønlands Naturinstitut. 

De senere års markante ændringer af isforholdene skaber svære vilkår for mange fangere og deres familier, siger erfarne fangere i Savissivik.

Store konskvenser

Sælskindsindhandlingen er den vigtigste indtægtskilde for de lokale fangere i den afsidesliggende bygd Savissivik, der har omkring 50 indbyggere. Tidligere var der solid havis allerede i oktober måned i og omkring Savissivik, men isen er begyndt at komme betydelig senere i de senere år, siger Olennguaq Kristensen, som er fanger i bygden.

- I år fik vi farbar is i december, hvorefter vi satte sælgarn. Men efter blot to uger blev isen brudt hurtigt op igen af vind og bølger fordi isen er blevet markant tyndere i forhold til tidligere. Af den grund mistede jeg samt andre fangere flere sælgarn.

- Jeg inspicerede den nylagte is for nyligt blot for at konstatere, at den slet ikke er farbar endnu. Vi oplever nemlig, at der nu er varmegrader i denne årstid, hvilket ikke har været tilfældet tidligere. De ændrede isforhold har derfor fået store konsekvenser for fangererhvervet i Savissivik, siger han.

Foruden at være fanger er Olennguaq Kristensen også sælskindsindhandlingsmedarbejder i bygden. Ifølge ham blev der tidligere indhandlet mange sælskind netop i denne årstid, hvorimod han nu kun modtager få stykker om ugen.

Stort indtjeningsfald

Ole Nielsen som også er fanger i Savissivik, oplever ligeledes et stort fald i indtjeningen fra sælskind.

- Min sidste fangsttur på hundeslæde var kort før jul. Det var ellers islægning i den seneste tid, men den brød hurtigt op igen på grund af blæst. På grund af manglende is kan vi nu ikke engang komme til de steder, hvor vi tidligere plejer at sætte sælgarn.

- Jeg plejer at indhandle langt over 100 sælskind i denne årstid, men jeg er ikke engang nået halvvejs endnu.

- Isen er stadig meget tynd fordi der tit er tøvejr, men jeg håber, at vi får solid og farbar is i løbet af vinteren, siger han.

Naalakkersuisut kan yde genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Ansøgeren skal dokumentere tingskade, bortkomst af erhvervsrelateret udstyr eller lignende hindringer forårsaget klimatiske betingede vanskeligheder eller katastrofelignende hændelser. 

Ifølge Olennguaq Kristensen og Ole Nielsen, har flere lokale fangere i Savissivik fået afslag på deres ansøgning om genetableringsstøtte.

Bliver endnu værre

Ifølge Lorens Meire, som er seniorforsker i Grønlands Klimaforskningscenter i Grønlands Naturinstitut, er der grund til at være bekymret for fremtiden.

- I følge de data vi har kan vi godt se, at havisen er blevet meget mindre i Qaanaaq og området. De lokale fangere fra området fortæller ligeledes at isen er blevet tyndere, og at den er begyndt at komme meget senere og at den forsvinder hurtigere.

- De erfaringer som fangerne fortæller os, passer med de data vi har. Det ændrede isforhold skyldes nemlig, at havet og lufttemperaturen er blevet varmere, men også fordi, at vinden er blevet stærkere og mere vedvarende, siger han.

Seniorforskeren siger, at isforholdene i denne region, men også generelt i hele Vestgrønland, har ændret sig meget på grund af klimaforandringer, og at det også ud til, at klimaforholdene bliver endnu værre i fremtiden, hvor isen bliver tyndere.

Trist og bekymrende

Lorens Meire fastslår, at man kommer til se nye tilstande flere steder i Grønland, hvor fangererhvervet er den vigtigste indtægtskilde.

- Det er selvfølgelig en meget trist situation da det påvirker fangsterhvervet rigtig meget. Der vil være år, hvor er isen er lidt tykkere, men vores data viser, at isen er blevet markant tyndere i løbet af de seneste op til 30 år, og alle modeller viser, at denne tendens vil fortsætte i fremtiden.

- Problemet er meget generelt i hele Grønland. Det påvirker økosystemet både på land i havet, hvorfor jeg synes, at det er en meget bekymrende udvikling, siger han.

Ifølge ham er det vigtigt, at få input om ændringerne fra fangst- og fiskerierhvervet, så man kan bruge disse data i klimaforskningscenteret.