Iværksætterpris til Narsaq-ægtepar

Ægteparret Agathe og Kalistat Devisme-Poulsen modtog onsdag Grønlandsbankens Erhvervsfonds iværksætterpris på 25.000 kroner

Ægteparret Agathe og Kalistat Devisme-Poulsen står bag Ipiutaq Guestfarm i Narsaq. Foto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Agathe og Kalistat Devisme-Poulsen står bag Ipiutaq Guestfarm i Narsaq.

Iværksætterne udvikler løbende virksomhedens koncept, og det har vejet tungt i forhold til fondens bedømmelse.

- Agathe og Kalistat har udviklet et af de turistprodukter, som vi alle gik og troede var så udviklet, som det kunne være. Nemlig vandreturismen i Sydgrønland. I har kombineret vandreoplevelsen med en kulinarisk oplevelse og indbydende overnatningsfaciliteter med udviklingen af Ipiusaq Guestfarm, sagde fondens formand, Kristian Lennert, i sin tale.

Formand for erhvervsudvalget i Kommune Kujalleq Kalistat Lund modtog prisen på ægteparrets vegne, da parret ikke selv var til stede i Nuuk.

Iværksætterprisen blev overrakt i forbindelse med Future Greenland-erhvervskonferencen i Nuuk, som finder sted i dag onsdag og i morgen torsdag.

Powered by Labrador CMS