– Hvis der ikke længere gives kvoter på narhvaler, bliver vi de sidste fangere

NAMMCO har siden 2019 anbefalet et stop for fangst af narhvaler, og organisationen har for nylig gentaget sin anbefaling.

Da bestandene af narhvaler og hvidhvaler i Østgrønland vurderes at være truede, anbefaler Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission, at fangsten ophører.

LÆS OGSÅ

NAMMCO anbefaler nul-fangst af narhval og hvidhval i Østgrønland

Den anbefaling kan Åge Danielsen, en af de ni erhvervsfangere i Ittoqqortoormiit, hverken forstå eller acceptere.

– Jeg forstår det slet ikke. De narhvaler, vi ser her – både vi fangere og fritidsfangerne – ser rigtig mange. De passerer forbi Ittoqqortoormiit i så store mængder, at jeg ikke engang kan vurdere, hvor mange der er, siger Åge Danielsen.

Han er 38 år og har været fanger, siden han afsluttede folkeskolen i 2005. Narhvalen er en vigtig føde- og indtægtskilde for fangerne i Ittoqqortoormiit året rundt.

– Det er en meget vigtig fangst, fordi vi ikke kan undvære den, siger han.

Fangererhvervet kan gå tabt

Der er i år tildelt 41 kvoter for narhvaler i Østgrønland, og i området fanges der flere narhvaler end hvidhvaler. I alt er der tildelt kvoter for 30 hvidhvaler i perioden 2022–2027, hvoraf syv endnu ikke er fanget.

Narhvalen er så vigtig for fangerne i Ittoqqortoormiit, at erhvervet ifølge dem risikerer at miste sin fremtid, hvis der ikke længere tildeles kvoter.

LÆS OGSÅ

Siumut råber vagt i gevær om nul-fangst i Østgrønland

– Hvis der ikke tildeles flere kvoter, tror jeg, at vi ni fangere bliver de sidste fangere her. Vi bliver de sidste, for selvom vi forsøger at give faget videre til næste generation, bliver det forhindret af de store kvoterestriktioner, siger Åge Danielsen.

Grønlands Naturinstitut anbefaler kvoter til Naalakkersuisut, og deres anbefalinger bygger blandt andet på NAMMCOs vurderinger, som også peger på, at der ikke bør tildeles kvoter for narhvaler og hvidhvaler.

Det er naalakkersuisoq for fangst, der beslutter, hvor mange kvoter der skal tildeles. Naalakkersuisoq for fangst, Peter Borg, opfordres af Åge Danielsen til at besøge Ittoqqortoormiit.

– Naalakkersuisoq for fangst bør besøge Ittoqqortoormiit for at høre fangernes viden. En så vigtig ressource som denne hval kan ikke pludselig blive forbudt at fange, siger Åge Danielsen.

Stiller spørgsmål ved optællingen

Åge Danielsen husker tydeligt en oplevelse fra september 2022, hvor han sammen med omkring fem fangerkolleger var i Kangersuttuaq på narhvalfangst.

Efter seks dages fangst fløj et Twin Otter-fly over området for at tælle hvalerne. Ifølge Åge Danielsen passerede der i løbet af de seks dage over 600 narhvaler gennem Kangersuttuaq.

Narhvalerne kommer ind i fjorden i grupper. Antallet i hver gruppe varierer, men der er typisk omkring ti dyr – nogle gange over 30.

Ifølge ham fløj flyet over området to gange for at tælle narhvalerne. Senere talte fangerne med en kollega, som havde været med på flyvningen, for at høre, hvad der var blevet set.

– Da vi talte med vores fangerkollega, som var i Nerlerit Inaat om aftenen, spurgte vi ham, og han sagde, at de ikke havde set narhvaler, men at de havde set vores både, fortæller Åge Danielsen og fortsætter.

– Det viser meget tydeligt, hvor svært det er at tælle narhvaler fra et fly.

Inviterer biologerne til deres fangststed

Ifølge Åge Danielsen er der tre forskellige grupper af narhvaler omkring Ittoqqortoormiit.

– De narhvaler, der kommer ind fra havet udenfor kysten, er høje og brede og har større maver. De andre kalder vi de smalle – de er længere. Og så er der de almindelige narhvaler. De almindelige fanger vi om sommeren, mens de andre fra havet og de smalle opholder sig i vores område om vinteren og foråret, siger Åge Danielsen.

Han er ikke i tvivl om, at nogle narhvaler bliver overset, fordi optællingerne foregår inden for en bestemt tidsramme.

– Narhvalerne, der dukker op om foråret som nu, er biologerne ikke opmærksomme på, fordi det er narhvaler fra en anden gruppe. Det er dem udefra havet, som nogle gange bliver i vores område helt frem til juli. Det ville være overraskende, hvis de ikke længere må fanges, fordi der er så mange af dem.

Det er ikke usædvanligt, at biologer og fangere er uenige. Denne gang handler uenigheden om, hvor mange narhvaler der er i Østgrønland.

Hvis optællingerne skal forbedres, hvad mener du så, der bør gøres?

– Biologerne burde tage med os ud til vores fangstområder. De kan tælle narhvalerne fra land i de områder, hvor vi fanger dem. Først dér ville de virkelig kunne se dem. Ikke ved at bruge fly til optælling, men ved at bruge båd, afslutter Åge Danielsen.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Fernando Ugarte, afdelingsleder for pattedyr og fugle ved Grønlands Naturinstitut, til Åge Danielsens anbefalinger og kritik af biologernes metoder.

Da han i øjeblikket er i feltarbejde, har det ikke været muligt at få en kommentar.

Tidligere har Siumut kritiseret NAMMCOs anbefaling om ikke at udstede kvoter på narhvaler i Østgrønland. Partiet mener, at beslutningen ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller klart begrundet.

- Grundlaget for rådgivningen er udførligt dokumenteret og offentligt tilgængeligt en lang række steder, skrev Fernando Ugarte blandt andet i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq. Du kan læse hele artiklen her.