Det familieejede selskab Sikuaq Trawl med Carl Christensen i spidsen har haft et rekordår sidste år. Med et overskud efter skat på 78 millioner kroner er det selskabets bedste resultat nogensinde.
Lige nu ligger Sikuaq Trawls fartøj Svend C i Skagen, hvor det får lagt en torskelinje ind. Planen er, at trawleren starter på torskefiskeri på Dohn Banke i Østgrønland senere på måneden.Dronebillede: Trawlbas Eydstein Sørensen, Sikuaq Trawl
- Det gode årsresultat i 2025 skyldes
primært, at vores trawler Svend C fiskede tæt på dobbelt så mange makrel i 2025
i forhold til 2024, og at priserne på makrel i 2025 var gode.
Det siger direktør og hovedaktionær i det
familieejede Sikuaq Trawl A/S, Carl Christensen til Sermitsiaq.
- Det gode årsresultat i 2025 skyldes
primært, at vores trawler Svend C fiskede tæt på dobbelt så mange makrel i 2025
i forhold til 2024, og at priserne på makrel i 2025 var gode.
Annonce
Det siger direktør og hovedaktionær i det
familieejede Sikuaq Trawl A/S, Carl Christensen til Sermitsiaq.
Med et overskud efter skat på godt 78
millioner kroner sidste år mod knapt 39 millioner kroner året før slog Sikuaq
Trawl rekord i 2025. I 2025 leverede selskabet dermed det bedste resultat
nogensinde. Selskabet tjente penge sidste år som aldrig før.
Trawlerselskabets omsætning steg til næsten 349
millioner kroner i 2025 mod 282 millioner kroner i 2024.
Ekstraordinært godt år
De historisk høje priser på makrel, som var
en væsentlig indtægtskilde for selskabet, var stærkt medvirkende til det flotte
2025-resultat, dvs. et overskud efter skat på godt 78 millioner kroner.
- 2025 var således et ekstraordinært år, som
næppe kommer til at gentage sig, siger Carl Christensen.
Sidste år blev et ekstraordinært godt år for
makrelfiskeriet, hvor det lykkedes Sikuaq Trawl at fiske hele kvoten og opnå
tæt på dobbelt så høje priser som året før.
Direktøren understreger, at i fiskeribranchen
går det op og ned, og man skal som virksomhed derfor hele tiden være parat til
at tilpasse sig nye tider.
- Med
en ny fiskerilov, faldende rejekvote over en årrække, og tæt på halvering af
makrelkvoten i 2026, er selskaberne nødt til at tilpasse sig.
- Derfor
vælger vi i 2026 at justere fabrikkerne i begge vores trawlere, så de står
stærkere til fremtidens udfordringer, fortæller Carl Christensen.
Lavere resultat i søsterselskab
- Sikuaq Trawls gode årsresultat i 2025 skyldes primært, at vores trawler Svend C fiskede tæt på dobbelt så mange makrel i 2025 i forhold til 2024, og at priserne på makrel i 2025 var gode, siger Carl Christensen.Foto: Privat
Han er ud over at være medejer og direktør i
Sikuaq Trawl A/S også medejer og bestyrelsesmedlem i søsterselskabet Niisa
Trawl ApS.
Niisa Trawl gik lidt tilbage i omsætning og resultat
efter skat. Selskabet leverede sidste år en omsætning på godt 166 millioner
kroner mod næsten 220 millioner kroner året før. Tilbagegang var der ligeledes,
når det gælder profit. I 2025 blev der et overskud efter skat på 20,3 millioner
kroner mod 34 millioner kroner i 2024.
Niisa Trawl fiskede i 2025 som tidligere år
rejer med trawleren Regina C i grønlandske farvande. I år venter selskabet en
omsætning på mellem 170 og 185 millioner kroner, mens der ventes et overskud
efter skat på mellem 21 og 25 millioner kroner.
Svend C skal fiske torsk i Østgrønland
Lige nu ligger Sikuaq Trawls fartøj Svend C i
Skagen, hvor det får lagt en torskelinje ind. Planen er, at trawleren starter
på torskefiskeri på Dohn Banke i Østgrønland senere i måneden.
I år har Sikuaq Trawl en kvote på knapt 4.930
tons rejer i Vestgrønland, hvoraf fartøjet har fisket godt 3.100 tons. Desuden
har Sikuaq Trawl en kvote på godt 2.256
tons udenskærs torsk og knapt 1.200 tons rødfisk i Østgrønland. Hertil kommer
3.890 tons makrel i international zone.
Selskabet venter i år at
få en omsætning på mellem 250 og 275 millioner kroner samt et overskud på
mellem 30 og 35 millioner kroner. H
Forventningerne er
baseret på, at selskabets tildelte rejekvote er 3.000 tons mindre i år end
sidste år. Desuden er biologernes rådning for makrelkvoten i år væsentligt
lavere end i 2025. Men til gengæld venter Sikuaq, at priserne for makrel og
rejer stiger lidt.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.