Annonce
Garnfiskeri bliver forbudt
Naalakkersuisut følger nu fiskernes ønske om at forbyde garnfiskeri efter hellefisk i Upernavik og Uummannaq. Kun langlinefiskeri vil blive tilladt.

Medlem af Naalakkersuisut for fiskeri Ane Hansen følger nu fiskernes ønske og stopper for al garnfiskeri efter hellefisk i de nordlige hellefiske-områder.
Annonce
Det bliver herefter kun tilladt at fiske efter hellefisk med langline.
I denne forbindelse bliver dispensationen for Upernavik fra 2004 trukket tilbage, og der bliver ikke udstedt nye dispensationer til garnfiskeri efter hellefisk i området, meddeler departementet for fiskeri etc.