Fåreholdererhvervet i sund udvikling

Ny bestyrelse er trådt ind i De Samvirkende Fåreholderforeninger, SPS, og udviklingen for både fåreholder- og landbrugserhvervet går i den rigtige retning, mener den afgående formand Lars Nielsen.

Det lune forårsvejr har givet gode forhold for læmmende får og nyfødte lam. Vejret blev lidt køligere og meget tørt, hvilket til gengæld gav problemer for dyrkning af græs, som er fårenes foretrukne føde. Men i slutningen af juni blev vejret lidt varmere og regnen faldt hyppigere. På billedet ses fåreholdersted i Qassiarsuk.
Offentliggjort

Omkring 40 stemmeberettigede deltog, da De Samvirkende Fåreholderforeninger, SPS, holdt ordinær generalforsamling i Qaqortoq i starten af juli, hvor mange andre, der har relation til fåreholderstederne også deltog.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I dagens anledning inviterede SPS naalakkkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiit, borgmester i Kommune Kujalleq, Stine Egede, Inuit Ataqatigiit, samt medlemmerne af Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget i Inatsisartut. På trods af at der stadig er økonomiske driftsudfordringer for nogle fåreholdersteder, er erhvervet i positiv udvikling, mener afgående formand for SPS, Lars Nielsen, der sammen sin kone, Makka Nielsen, driver fåreholderstedet Kangerluarsorujuk.

Positiv udvikling

Der er omkring 38 fåreholdersteder i Sydgrønland og et ved Kapisillit i Nuuk-fjorden, sammenlagt har de omkring 18.000 får og lam. Lars Nielsen oplyser, at flere fåreholdersteder har udvidet deres landarealer i de senere år, og at antallet af moderfår er stigende. Antallet af får og lam på fåreholderstederne varierer mellem 250 og 800. Der er indtil videre kun fire fåreholdere, der samtidig driver kvægavl, mens den fjerde stadigvæk er under opstartsfasen. Grønlands største kvægavler ligger ved Narsaq, og det samlede kvæghold tæller omkring 200 kvæg, og der sælges kvæg i begrænset omfang til Neqi A/S.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS