Kæmpe-pakhus sat til salg

KNI lukker lagrene i Nuuk, Maniitsoq og Qaqortoq.

Det gamle pakhus på Skibshavnen rummer i dag en række erhvervslejemål.
Offentliggjort

Ændringerne i den grønlandske emballage- og returflaskelovgivning, der trådte i kraft i 2024, sender fortsat rystelser gennem den grønlandske erhvervsstruktur.

Mest markant var lukningen af øl- og sodavandstapperiet Nuuk Imeq i 2024, hvor 50 medarbejdere blev sendt på gaden. Nu er turen så kommet til KNI, der lukker lagrene i Nuuk, Maniitsoq og Qaqortoq og fyrer 14 medarbejdere.

Ændringerne i den grønlandske emballage- og returflaskelovgivning, der trådte i kraft i 2024, sender fortsat rystelser gennem den grønlandske erhvervsstruktur.

Mest markant var lukningen af øl- og sodavandstapperiet Nuuk Imeq i 2024, hvor 50 medarbejdere blev sendt på gaden. Nu er turen så kommet til KNI, der lukker lagrene i Nuuk, Maniitsoq og Qaqortoq og fyrer 14 medarbejdere.

- Lagerfunktionen blev etableret i en tid, hvor KNI stod for distributionen af øl og vand. Efter ændringerne i lovgivningen er denne distribution i vidt omfang ophørt, fordi kunderne nu får varerne leveret direkte fra leverandørerne.

- Lagerets oprindelige funktion er derfor bortfaldet, skriver direktør for HR, kommunikation og bæredygtighed i KNI, Juliane Henningsen Heilmann, til Sermitsiaq.

Nye regler

Tidligere havde KNI reelt monopol på distributionen af øl og vand i Grønland, fordi det kun var tilladt at bruge Nuuk Imeqs returflasker. Med de nye regler i 2024 blev andre former for returemballage – især dåser – tilladt.

For forbrugerne betød liberaliseringen flere valgmuligheder i butikkerne. Det vil sige mange flere øltyper og også en række populære brands i sodavand, blandt andet Pepsi Max. Men det betød også, at vi i Grønland måtte sige farvel til Nuuk Imeqs populære halvliters flaske med Faxe Kondi, der med tiden havde udviklet sig lidt af et grønlandsk superikon.

Ændringerne skete heller ikke uden sværdslag og bekymringer blandt de handlende. For butikkerne var slet ikke forberedt på at skulle håndtere mange forskellige returemballager. Men alt det er fortid nu.

Emballagereformen er også gået ud over RAL, der tidligere havde god omsætning på at sejle de tomme Nuuk Imeq-flasker tilbage fra kysten til Nuuk. Nuuk Imeq-emballagen er konverteret til dåser og plast-flasker, der sendes til genbrug, for emballagen er fortsat returemballage, men den komprimeres ude i butikkerne – og derfor er der ikke den samme forretning i at sejle med tom emballage som tidligere.

Pakhus sat til salg

KNI lukker sit pakhus på Skibshavnen i Nuuk og RAL, der ejer bygningen, har sat det gamle pakhus til salg.

Nu skal det store pakhus på den gamle skibshavn i Nuuk sælges.

Det er Royal Arctic Line, der ejer bygningen, men efter åbningen af den nye fragtterminal på Qeqertanut er behovet for et stort pakhus i den gamle havn gradvis bortfaldet. Pakhuset rummer et antal lejemål. Udover KNI’s hidtidige lager er det blandt andre KK Engros, GFLK og Arktisk Kommando.

Bygningen er opført i tre etaper, hvor den oprindelige del er opført i 1970, første udvidelse skete i 1982, og sidste udvidelse skete i 1988.

Pakhuset er sat til salg gennem Lynges.gl, hvor indehaver cand.jur. Miki Lynge har sat en prislap på 110 millioner kroner for den store bygning med i alt 9.132 m2 erhvervsareal.

Arealet fordeler sig med cirka 6014 m2 lagerhal med kontorfaciliteter, yderligere cirka 879 m2 kontorer, cirka 345 m2 værksted og 1894 m2 køle- og frysehaller.

Selv om RAL nu sælger det store pakhus, beholder det selvstyreejede selskab sit hovedkontor på havnen.

Sermitsiaq har spurgt Miki Lynge om, hvem han forestiller sig vil købe bygningen, men han holder kortene tæt til kroppen.

- Nu afsøger vi markedet, men jeg vil ikke afsløre, hvordan interessen er. Men der er tale om en attraktiv erhvervsejendom med mange muligheder inden for logistik, kontor og lager, så vi skal nok få den solgt, siger den juristuddannede ejendomsmægler optimistisk.

Da Nuuk Imeq lukkede, blev den store fabriksbygning solgt til shipping-koncernen Blue Water, der har indrettet lager og grønlandsk hovedkvarter i det gamle tapperi.

Bygningen er på 9.800 m2 – altså cirka samme størrelse som pakhuset, der nu er til salg. Blue Water gav ifølge selskabets egne oplysninger godt 100 millioner kroner for Nuuk Imeq-bygningen.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS