EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, besøgte Grønland søndag og mandag sammen med den danske statsminister Mette Frederiksen. I forbindelse med besøget blev der underskrevet en ny fælleserklæring, der blandt andet indebærer yderligere EU-investeringer for 200 millioner euro.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, blev modtaget i lufthavnen i Nuuk af den danske statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen. Under besøget blev der indgået en fælleserklæring om yderligere EU-investeringer i Grønland for 200 millioner euro i infrastruktur, råstoffer, grøn energi og uddannelse.Foto: Oscar Scott Carl
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, landende søndag lidt over middag i Nuuk, hvor hun blev modtaget af den danske statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.
Efter en sejltur til Qoornoq i Nuup Kangerlua og en rundtur på Forsvarets inspektionsskib Thetis i havnen i Nuuk, underskrev parterne mandag morgen en ny fælleserklæring, der fokuserer på at udvide samarbejdet mellem EU og Grønland på flere områder.
Forbedret internet i yderområder
Et af fokusområderne er digital infrastruktur, hvor EU vil bidrage med fem millioner euro, Danmark med to millioner euro og Grønland med de sidste to millioner euro - i alt ni millioner euro til at skabe hurtigere internet til satellit-områderne i Grønland.
Udover investeringen i digital infrastruktur via Tusass, vil EU også investere yderligere i kritiske mineraler.
Annonce
– Investeringen skal sikre udvikling, arbejdsplads i Grønland og mere værdi i landet, lød det fra Ursula von der Leyen under mandagens pressemøde.
Statsminister Mette Frederiksen, Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen underskrev mandag en aftale om investeringer i forbedret internet til yderområder.Foto: Oscar Scott Carl
Grøn energi og uddannelse
Dertil er EU klar på at investere i grøn energiforsyning med det mål at sikre en uafhængig og bæredygtig energiforsyning i Grønland. Endelig er der et ønske fra EU om at investere i uddannelsesområdet.
- Og det er den bedste investering. Det skal sikre, at de unge får mulighed for uddannelse i udlandet via Erasmus plus, og dermed sikre et højt niveau af uddannelse i landet, lød det fra kommissionsformanden, hvorefter hun sluttede af med at sige, at EU står bag Grønland, og at EU støtter Grønlands ønske om at bestemme over egen fremtid.
Ifølge Jens-Frederik Nielsen vil det tættere samarbejde med EU gavne landets borgere.
– Vi former vores eget lands fremtid, vi styrer vores eget land med borgerne i centrum, men i samarbejde med andre. Vi har underskrevet en fornyet samarbejdsaftale. Og det vil gavne hele befolkningen i Grønland, lød det blandt andet fra Jens-Frederik Nielsen, der efterfølgende har fastslået, at et medlemsskab af EU ikke er på bordet.
40 års partnerskab
Grønland har haft partnerskab med EU i 40 år. Partnerskabet har primært været fokuseret omkring fiskeri og uddannelse, men er i de senere år blevet udvidet til også at omfatte turisme, infrastruktur og kritiske mineraler.
De ekstra 200 mio. euro kommer oveni de eksisterende penge, som EU allerede har tildelt Grønland, hvilket består af 225 millioner euro i perioden fra 2021-27 i regi af partnerskabsaftalen til de oversøiske lande og territorier (OLT) samt fiskeriaftale 2025–2030, der årligt bidrager med 17,3 millioner euro svarende til godt 129 millioner kroner.