Torben M. Andersen advarer mod budgetoptimisme og økonomisk zigzag

Først var der udsigt til gode skatteindtægter og plads til behagelige skattelettelser. Senere skulle der findes store besparelser.

For Torben M. Andersen, økonom, professor og formand for Økonomiske Råd i Grønland, illustrerer forløbet et problem med landets økonomiske politik. 

– I 2024 så man positivt på tingene, og der var udsigt til pæne skatteindtægter, og så brugte man dem til skattelettelser på finansloven på 2025. Senere viste det sig, der ikke var grundlag for den optimisme, så man var nødt til at finde masser af besparelser, fortæller han. 

– Sådan ender man med en form for zigzag, hvor man trykker på speederen det ene år og på bremsen det næste. Det er ikke hensigtsmæssigt for økonomien, siger han til Sermitsiaq.

Anledningen er Økonomisk Råds nye rapport for andet halvår 2026. 

Her er der ganske vist udsigt til økonomisk fremgang, blandt andet på grund af høje priser på fisk og et stærkt torskefiskeri. Men behovet for reformer og en holdbar offentlig økonomi er uforandret, vurderer rådet.

Overskuddene ligger ude i fremtiden

Torben M. Andersen og Økonomisk Råd har både identificeret et problem og sat et navn på det: budgetoptimisme.

– Det har sin baggrund i noget lidt nørdet, nemlig budgetloven. Der er kravet, at der samlet skal være overskud på de fire år. Der må godt være underskud i et eller to år, bare det samlet er i balance, fortæller han. 

Men der er forskel på et forventet overskud og penge, som faktisk ender i landskassen.

– Det, vi kalder budgetoptimisme, er, når man får finansloven til at overholde kravet ved at planlægge underskuddene i de første år og regne med overskud langt ude i overslagsårene. 

– Dermed overholder man balancekravet på papiret, men i praksis kan man risikere, at de forventede overskud aldrig bliver realiseret, siger Torben M. Andersen.

I finanslovsforslaget for 2027 er der lagt op til underskud i både 2027 og 2028, mens der er budgetteret med overskud i 2029 og 2030. Ifølge rådet følger det en tendens i de senere års finanslove, hvor balancen bliver sikret gennem forventede overskud i de sidste år.

Vil have en større sikkerhedsmargin

Økonomisk Råd vurderer samtidig, at budgetloven overordnet har bidraget til en bedre styring af de offentlige finanser. Men i stedet for blot at kræve balance over en årrække peger rådet på muligheden for at stille krav om et overskud af en vis størrelse.

– Et overskudsmål vil give en større sikkerhedsmargin. Det vil både kunne bidrage til at konsolidere landskassens økonomi og give et større handlerum, hvis konjunkturerne vender, eller der kommer uforudsete udgifter, siger Torben M. Andersen.

Behovet skal også ses i lyset af de langsigtede udfordringer. 

Befolkningen bliver ældre, og med uændret politik er der ifølge rapporten udsigt til årlige underskud i landskassen på 400-500 millioner kroner mod slutningen af 2030’erne.

– Der kommer et stigende pres på de offentlige finanser, så der er en grund til, at de nuværende generationer også bidrager til at opbygge et økonomisk råderum, siger han.

Aktivitetsjob kan begynde i Tasiilaq

En væsentlig del af den store økonomiske fremtidssikring handler om at få flere i arbejde.

I rapporten foreslår rådet at overveje en ordning, hvor unge modtagere af jobsøgningsydelse skal deltage i aktivitetsjob. Det vil sige samfundsnyttige opgaver i en kommunalt administreret ordning, som skal hjælpe dem videre mod uddannelse eller et almindeligt job.

Rådet nævner unge op til eksempelvis 25 år som målgruppe og Tasiilaq som et muligt sted at afprøve ordningen. 

– Fordi det er et område, hvor erhvervsmulighederne ikke er så gode. Og hvor man kan sige, at de her aktivitetsjobs kan bidrage til at løse noget for samfundet og for dem, der bor i byen, siger Torben M. Andersen.

Han nævner oprydning og opgaver med at sætte ting i stand som muligheder. Det kan være forskellige opgaver afhængigt af de lokale forhold. Forhåbentlig vil det også motivere de unge til at få et reelt job. 

Det fordrer vel, at der er nogle job til de unge mennesker, før det kan betale sig for dem? 

 – Det vil der også være mulighed for på sigt. Inden da kan man yde noget for noget og forberede sig til at møde regelmæssigt på et arbejde.

Kan det ikke ende med, at der kommer færre rigtige job, hvis de unge udfører opgaver, som private kunne tjene penge på?

– Jo. Og det er dér, hvor man hele tiden løbende skal vurdere, hvad det er for nogle aktiviteter, man skal sætte dem i, og ændre det, i forhold til hvilke jobmuligheder der er.

Potentiel gevinst i pensionsreform

Der er mange redskaber, man kan skrue på for at gøre økonomien stærkere og mere stabil, fortæller Torben M. Andersen. 

– En forøgelse af pensionsalderen har en meget stor effekt på beskæftigelse og økonomi. Den effekt er ret sikker. Men det kan selvfølgelig være en upopulær løsning, siger Torben M. Andersen. 

– Uddannelse er også centralt for beskæftigelse. Det handler om at minimere den her gruppe af borgere, der hverken er i uddannelse eller job, fortsætter han. 

Hvis nu ældre og dygtige medarbejdere bliver længere på arbejdsmarkedet, bliver der vel færre job til de ledige unge – i Tasiilaq eller andre steder?

– Det kan måske være en problemstilling andre steder. Det er det ikke her i Grønland. Der mangler så meget arbejdskraft, som vi lige nu får udefra. Derfor er der også gode forudsætninger for, at de her tiltag får positiv effekt på økonomien, siger Torben M. Andersen.