Eksporten steg med en milliard kroner i årets første syv måneder

Eksportværdien af de vigtigste fiskeprodukter i perioden januar-juli var på 3,7 milliarder kroner.

Eksportværdien af rejer er i januar-juli 2026 steget med 15,4 pct. i forhold til samme periode sidste år, skriver Grønlands Statistik.
Offentliggjort

Grønlands Statistik er kommet med nye tal for eksporten. De viser, at eksportværdien af de vigtigste fiskeprodukter i perioden januar-juli var på 3.694 mio. kr.

Det er en stigning på lidt over en milliard kroner, helt nøjagtig 1.044 mio. kr., i forhold til samme periode sidste år, svarende til en stigning på 39,4 procent.

De vigtigste arter er rejer, torsk, hellefisk, krabber og stenbiderrogn, og Grønlands Statistik understreger, at tallene er foreløbige tal derfor skal tolkes med varsomhed.

Af nedenstående tabel illustreres det, at det fortsat er torsk, der virkelig trækker eksporttallene op. Eksportværdien af torsk er samlet set steget med 59,7 procent. Både mængderne og kiloprisen er steget betydeligt.

Ifølge Grønlands Statistik ser det således ud for de forskellige arter:

  • Rejer
    Eksportværdien af rejer er i januar-juli 2026 steget med 15,4 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 180 mio. kr. Mængderne faldt med 0,9 pct. og priserne steg med 16,4 pct.

  • Hellefisk
    Eksportværdien af hellefisk er steget med 40,9 pct. Mængderne er steget med 11,7 pct. og kiloprisen er steget med 26,1 pct.

  • Torsk
    Eksportværdien af torsk er samlet set steget med 59,7 pct. Mængderne er steget med 23,7 pct. og kiloprisen er steget med 29,1 pct.

  • Krabber
    Eksportværdien af krabber er steget med 28,6 pct. Mængderne er faldet med 1,6 pct. og kiloprisen er steget med 30,7 pct.

Powered by Labrador CMS