solceller

Brugseni kører nu med solceller i tre byer

Brugseni satser i højere grad på vedvarende energi

Brugseni Qaqortoq kan blive en af de næste lokalfilialer med solceller på taget
Offentliggjort

Sidste år blev der sat solcelleanlæg op i Brugseneeraq Maniitsoq, og for nylig er der også kommet anlæg op i Paamiut og Nanortalik.

Det er en del af en miljøstrategi, siger direktør Susanne Christensen.

- Vi stræber efter at arbejde ansvarligt i hele virksomheden. Vi har et ansvar for at værne om miljøet. Det er lige fra udskiftning af gamle kølere til energivenligt inventar, LED-belysning, nedbringelse af kassationer og derved nedbringelse af madspild og Co2 til transport.

Sparer en god portion penge
I juli 2014 blev der sat solcelleanlæg op i Brugseneeraq Maniitsoq. Det anlæg har været en succes. Og der er kommet mere end god samvittighed ud af det, lyder det fra virksomheden.

Det har givet en besparelse på 28.624 kwh de første otte måneder svarende til 29 procent. Omsat til kroner betyder det en besparelse på 90.707 kroner.

To nye anlæg i 2015
I år har Brugseni fået sat to stk. 50Kwp anlæg op i Paamiut og Nanortalik.

- Vi forventer en besparelse på cirka 75.000 kwh per by per år og en besparelse på cirka 230-240.000 pr år. Vi regner med en tilbagebetalingstid på cirka 2,5 år, hvilket er meget positivt, siger direktøren.

Læs: Rekordoverskud i Brugseni: Vil bruge flere penge på solceller

Stort galleri: Nyrenoveret butik trak fulde huse

Powered by Labrador CMS