Bankerne vil være grønne og bæredygtige
Banker, pensionsselskaber og andre finansielle institutioner er afgørende for den grønne omstilling, og i Grønland indgår bæredygtighed som en integreret og central del af bankernes forretning.

Alle taler om bæredygtighed. Så meget, at begrebet er i fare for at blive udvandet. Vi læser, skriver og hører om green washing, kvoter og CO2-aftryk, og en virksomhed, der i dag ikke har en bæredygtighedsprofil, har ikke en forretning. Det gælder også i bankverdenen.
Det skriver avisen AG.
Bankkunder forlanger bæredygtighed, og i det store udland presser stenrige pensionsselskaber banker til at stoppe udlån til nye olie- og gasprojekter som led i pensionsselskabernes nye og mere klimakorrekte investeringsstrategier – væk fra fossile investeringer.
På Grønlandsbankens generalforsamling tidligere på året betonede bestyrelsesformand Gunnar í Lida, at bæredygtighed er et nøglebegreb i bankens arbejde.
- Vi vil bidrage til at både vores egen forretning og udviklingen med vores kunder er bæredygtig i både et økonomisk, miljømæssigt, socialt og dermed samfundsmæssigt perspektiv, lød det fra bestyrelsesformanden.
Læs hele artiklen i den seneste AG. Du får adgang her: