Allergikere protesterer: Skriv indhold på lokale slagtervarer
Flere allergikere undgår at købe fra de lokale slagterier i Brugseni og Pisiffik i Nuuk, da butikkerne ikke skriver indholdet i varerne. Brugseni vil rette op på problemet, mens Pisiffik fortæller, at de følger EU-lovgivningen.
Hvad indeholder marineret kød med forskellige grønsager og hvad med spegepølsen af rensdyr?
Det kan kun slagterne svarer på, da der ikke er nogle varedeklarationer på fødevarerne fra slagterne. Brugseni beklager fejlen fra slagterne og understreger, at de følger lovgivningen for fødevarer.
- Udgangspunktet er, at der altid skal være en deklaration på indpakkede produkter, der sælges til forbrugere. I de vedhæftede billeder er det ikke vist, hvilket naturligvis er en fejl fra vores slagterafdelings side - de går straks i gang med at tilrette etiketterne i vægten, således deklarationen er fyldestgørende, siger salgschef i Brugseni Nuuk og Nord, Jes Nyborg.
- Slagtere kan hjælpe
Selvom man siger, at antallet af allergikere er stigende, så er der ingen undersøgelser som understøtter dette. Men tal fra 1987 til 1998 viser, at antallet af allergikere er steget med 10 procent igennem årene.
Folk med intolerance overfor laktose og gluten er et af områderne, hvor det er vigtigt at kunne se indholdet af varerne.
Brugseni gør opmærksom på, at deres slagtere kan hjælpe, hvis folk gerne vil vide indholdet af slagtervarerne.
- Vores slagtere står i øvrigt altid gerne til rådighed, såfremt der måtte være kunder, som har behov for at vide mere omkring produkterne, som vi egenproducerer, siger Jes Nyborg.
Pisiffik følger EU-lovgivningen
Det er landets største butikker, som ikke skriver, hvad deres varer indeholder. Pisiffik understreger, at der er en undtagelse vedrørende ingrediensliste, men at slagterne skal kunne svarer på spørgsmål om indholdet, når de bliver spurgt af kunderne.
- Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen regler om, at vi skal skrive indholdet på disse varer du henviser til, men kunderne er naturligvis velkommen til at henvende sig til vores slagtere og spørge om indholdet på varerne, siger marketingschef i Pisiffik, Tina Hansen.
Hun gør opmærksom på, at Pisiffik følger EU’s lovgivning, når det kommer til varer fra slagterierne.
- Salg af varer, der fremstilles, pakkes og sælges (eller blot pakkes og sælges) i samme butik, kaldes for ”direkte salg”. Der skelnes overordnet mellem to former for direkte salg, direkte salg i mere end 1 dag og direkte salg inden for en dag. En normal salgsdag anses umiddelbart for at være under 12 timer.
- For produkter, der fremstilles og/eller pakkes og sælges i samme butik (direkte salg i mere end 1 dag), behøver ingredienslisten ikke stå på pakken, men butikken skal kunne oplyse, hvilke ingredienser der er anvendt i varen, herunder skal de allergene ingredienser kunne udpeges. Det vil sige, at det er tilstrækkeligt at give denne oplysning mundtligt, når en kunde spørger efter den. Forklarer Pisiffik.
I Brugseni følges denne regel: