Kangerlussuaq

Albatros Greenland udvider i Kangerlussuaq

Virksomheden bygger hytteby

I fremtiden venter turistbranchen flere rejsende, og det betyder, at der er basis for flere tilbud til turisterne
Offentliggjort

Fra næste sæson etablerer turismevirksomheden Albatros Arctic Circle 'The Great Glacier Camp' ved Israndsøen i Kangerlussuaq.

The Great Glacier Camp skal dels supplere det allerede eksisterende Ice Camp-produkt med vandringer og overnatninger på Indlandsisen dels være en eksperimenterende forløber for en kommende hytteby samme sted.

Læs: Kangerlussuaq får en ny havn

Får erfaringer
- At investere i en hytteby er en gevaldig mundfuld, og vi vil i bogstavelig forstand gerne bygge på nogle indhøstede erfaringer omkring logistik og bæredygtighed, da specielt sidstnævnte vil være en ledetråd i vores fortsatte udvikling, fremhæver direktør for Albatros Arctic Circle, Jørgen Larsen, i en pressemeddelelse.

Fiskecamp
- Samtidig etablerer vi en fiskecamp ved Robinson River, der bliver en anelse mere primitiv. Begge camps skal til dels ses i lyset af de manglende overnatningsmuligheder i højsæsonen og tilgodese den nye turismestrøm, der i stigende grad vil komme de kommende år fra Island, tilføjer Jørgen Larsen.

ATV-tur
Endelig vil Albatros Arctic Circle fra sæsonstarten benytte de nye ATV-spor og tilbyde guidede ture i specialbyggede køretøjer mellem Kangerlussuaq og området nær den kommende havn - og virksomheden håber, at det bliver muligt at kunne fortsætte turen helt til Sisimiut.

Powered by Labrador CMS