På vegne af bygherren, Avannaata Kommunia, Teknisk Forvaltning, udbydes hermed ovennævnte opgave i offentlig licitation.
Opgaven omfatter byggeopgave, opførelse af Illorput 2025, type 3, med et areal på ca. 88 m².
Arbejdet udbydes i følgende fagentrepriser tillige med mulighed for sideordnet bud i stor- eller hovedentreprise:
1. Terrænarbejder.
2. Tømrer-, tagdæknings-, snedker- og gulvbelægningsarbejder m.m.
3. Malerarbejder.
4. VVS-arbejder.
5. El-arbejder.
Arbejdet vil blive tildelt efter kriteriet »den laveste pris«.
Hovedentreprisetilbuddet omfatter supplerende ydelser – herunder arbejder, ansvar og risici – som ikke indgår i fag- og storentreprisetilbuddene. Ved sammenligning af hovedentreprisetilbuddet med fag- og storentreprisetilbuddene fratrækkes værdien af disse supplerende ydelser, i overensstemmelse med udbuddets bestemmelser.
For at komme i betragtning som tilbudsgiver, skal tilbudsgiver i sit tilbud vedlægge:
a. Tro og love erklæring om tilbudsgivers gæld til det offentlige med fuldmagt til bygherren til hos myndighederne at indhente bekræftelse på tro og love erklæringens rigtighed.
Arbejdet forventes påbegyndt maj 2027 og forventes afsluttet maj 2028.
Udbudsmaterialet kan pr. mail bestilles hos Qarsoq Tegnestue ApS – udbud@qarsoq.gl. Tilbudsgiveren vil herefter modtage udbudsmaterialet efter aftale, eller, mod betaling for tryk og fragt, modtage udbudsmaterialet i papirformat med postopkrævning. Udbudsmaterialet kan rekvireres frem til og med uge 42, 2026.