Ukaleq Slettemark deltager i tv-program: Skal klare 8 dages elitesoldatstræning

Hele Grønlands, Danmarks og Norges skiskydningsatlet, Ukaleq Slettemark deltager i TV2's tv-program "korpset", hvor deltagere bliver udsat for ekstreme fysiske og mentale prøvelser af elitesoldater.

Vi kender Ukaleq Slettemark som skiskydningsatlet. Nu får vi mulighed for at se hende i et træningsprogram for elitesoldater.
Offentliggjort

- Så er det officielt! Jeg er med i 6. sæson af Korpset! fortæller en meget begejstret Ukaleq Slettemark på sin officielle Facebookside:

- Jeg sagde ja til at være med i programmet, for at kunne bruge lærdommen med videre til min egen satsning. At holde fokus, mental udholdenhed, punklighed, præcision, samarbejde og struktur er evner som både en elitesoldat og en topidrætsudøver har brug for at kunne, forklarer hun om sin motivation til at deltage i programmet.

Hvad er "Korpset"?

Korpset er en tv-serie hvor kendte danskere skal igennem et træningsprogram som er inspireret af optagelsesforløbet for danske elitesoldater, der er kendt som et af verdens hårdeste – både fysisk og psykisk.

I den 6. sæson mødes 14 unge danskere (Ukaleq har grønlandske, danske og norske rødder) der går ind i en verden af uvished, kontroltab og lidelse, der har premiere onsdag 6. september på TV 2 Play og onsdag 13. september på TV 2 Echo.

Tre tidligere jægersoldater Thomas Rathsack, Erik B. Jørgensen og Rune Danielsen og den tidligere frømand Rune Viborg skal teste de unges færdigheder.

Se traileren som Ukaleq Slettemark har offentliggjort på sin Facebookside:

Powered by Labrador CMS