Syng med: Her er håndboldpigernes VM-sang

Grønlands landshold i damehåndbold, der netop i disse dage træner op til indtil videre deres vigtigste kampe, har taget tid til at synge med på en sang om vilje, styrke og kampgejst.

Håndboldpigerne synger deres egen VM-sang.
Offentliggjort

Håndboldpigerne træner op til kvalifikationskampe til VM, der skal afholdes i Nuuk den 5.-11. juni. Men der er også tid til sang og dans for pigerne.

Damelandsholdet i håndbold har sunget med på deres sang, der beskriver deres kamp til VM i håndbold.

- Vi tør at komme frem, vi tøver ikke når vi spiller håndbold. Vi har god energi under kampene, for vi repræsenterer vores land i håndbold, synger håndboldpigerne.

Håndboldforbundet TAAK har op til kvalifikationsturneringerne valgt at få indspillet en sang til håndboldpigerne.

Tekst og musik er komponeret af Kaali Olsen, mens Hans Jukku Noahsen står for instrumenter, indspilning, mix og produktion samt musikvideo.

Styrke og vilje for landet

Det er ikke første gang, at et landshold i håndbold får lavet en musikvideo. Også herrelandsholdet har deres egen VM-sang, som blev skrevet og indspillet op til VM-kampe i 2003. Musikvideoen med Julie Berthelsen og daværende herrelandshold er dog ikke til at finde på Youtube.

Du kan til gengæld synge med på håndboldpigernes sang, der handler om vilje, styrke, og kampen om at komme helt forrest til VM-billetten for Grønland.

Du kan finde musikvideoen her:

Powered by Labrador CMS