Sponsorat til fodboldhold

De studerende i Nordjyllands fodboldhold bliver nu sponsoreret af to rekrutteringsfirmaer, der gerne vil hjælpe de studerende med at finde jobs

Birgit Gedionsen, Suliplus HR Consult, Per Bang (konsulentfirmaet i Nordjylland), Erno Petersen, Arina Kleist, Henrik Egede Fredsbo (alle tre fra Jakip) og Inuaraq Gedionsen fra Suliplus HR Consult. Foto: Suliplus
Offentliggjort

I forbindelse med Sea Show blev der knyttet bånd imellem de studerende fra Jakip og Suliplus HR Consult og Pbang++ gennem et fodboldsponsorat.

Bånd mellem studerende og lokale rekrutteringsvirksomheder åbner mulighed for formidling af praktikpladser og jobs i fremtiden.
Det kan også være med til at fremme mere målrettede studier mod fremtidige erhverv.

- Vi ser i hvert fald stærkt frem til samarbejdet, siger Inuaraq Thomas Gedionsen, der er administrationschef i Suliplus HR Consult.

Erno Petersen, der er holdleder på fodboldholdet Jakip Football Team i Nordjylland, er også glad for sponsoratet.

- Vi er glade for at meddele, at Suliplus og pbang++ er blevet hovedsponsorer for JAKIP Football TEAM i en to års periode fra og med 1. januar 2012 til og med 31. december 2013.

Jakip Football Team er de grønlandske studerendes forening i Nordjyllands fodbold hold, der har ca. 30 aktive spillere.

- Holdet er virkelig glad for de to virksomheder, som beskæftiger sig med HR Management i henholdvis i Nuuk og Nordjylland. Suliplus har hovedsæde i Nuuk og pbang++ holder til i NOVI., oplyser Erno Petersen, der håber, at at Suliplus HR Consult og pbang++ vil få Jakip studerende som klienter, når de bliver færdig med deres uddannelse.

- Vi håber, at samarbejdet mellem Jakip Football Team og Suliplus samt pbang++ vil bære frugt og bliver langvarigt, siger Erno Petersen.

Powered by Labrador CMS