Aleq og Sigu og
Miké, musikere, endte som vindere af årets Kodaprisfest, der foregik i sidste
uge i kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Aleq fik Talentprisen 2025 med nummeret ”Inuunerma
Hinningani”, mens Sigu og Miké fik Årets Pris 2025 for udgivelsen ”Malungivara”.
Aleq og Sigu og
Miké, musikere, endte som vindere af årets Kodaprisfest, der foregik i sidste
uge i kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Annonce
Aleq fik Talentprisen 2025 med nummeret ”Inuunerma
Hinningani”, mens Sigu og Miké fik Årets Pris 2025 for udgivelsen ”Malungivara”.
Aleq, der hedder
Aleqatsiaq Peary, når han ikke bruger sit kunstnernavn, fra Qaanaaq var i
øvrigt også den eneste, der var nomineret i begge kategorier i år.
Første pris, der
var på spil, var Årets Pris 2025, som blev overrakt af naalakkersuisoq for kultur,
Nivi Olsen. Miké Fencker var så rørt, at han ikke kunne sige så meget andet end
tak og overgav ordet til Johannes Sigurdsen, der indrømmede til publikums store
morskab, at han havde fået hjælp af Chatgpt til at skrive en lille tale, som
han lettere nervøs kom fint igennem.
Efter at have takket alle relevante
personer, der har deltaget i udgivelsen – og som nu har ført til en pris – så var
Sigu og Miké på forhånd blevet enige om at donere pengegaven i fald, de skulle
vinde. Derfor blev alle 25.000 kroner doneret til Aputsiaq Ingemann Dahl, en ung
dreng, der lige nu er syg af kræft. Det blev kvitteret med et stående bifald
fra publikum.
Aleq kunne ikke personligt deltage i årets Kodaprisfest, men han løb med prisen som årets talent, som hans moster, Tukummeq Qaavigaq, modtog på hans vegne. Hun sagde også nogle få ord på inughuartut, da hun stod på scenen.Foto: Koda
Forklaringen var lige så personlig, som den var sørgelig. Johannes
Sigurdsen mistede sin storebror, Niisi, til kræft sidste år. Det gjorde noget
ved ham. Han tager livet meget mere seriøst nu.
Aleq sad i
Qaanaaq, da han fik et videoopkald fra en af aftenens værter, Tôrtia Johansen,
der i første omgang fik ham til at fortælle om sangens tilblivelse. Efterfølgende
sagde hun kryptisk, at det faktisk ikke var grunden til opkaldet og hun oplyser
ham om, at han faktisk er blevet udpeget som vinderen af Talentprisen 2025.
Det
blæser ham bagover. Han kan ikke finde det rigtige ben at stå på og er mere
eller mindre målløs i flere sekunder. Han begynder først at takke på vestgrønlandsk,
men slår over i sin hjemlige dialekt, inughuartut.
Årets Kodaprisfest,
der viste sig at rumme masser af følelser, nærmer sig sin afslutning, hvilket
sker med den nyudgivne sang, Kalallit Nunaat – kalaallit pigaat, af Siiva
Fleischer, Glenn Møller og Steffen Lynge.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.